Klik her for at se alle ledige stillinger.

Krævende international salg og forretningsudvikling * Karrierestilling i maritimt vækstmiljø

Jobbet:

Jobbet kræver en international salgsprofil – noget ud over det sædvanlige.

Med reference til Havnedirektøren bliver du ansvarlig for at videreudvikle salgsstrategierne, markedsføringen og koncepterne inden for havnens tre hovedområder; container trafik, areal udlejning og krydstogt, ligesom det naturligvis bliver dig, der personligt skal drive salget.

Sammen med en yderst kompetent, innovativ og meget engageret organisation, skal du stå i spidsen for virksomhedens samlede salgsaktiviteter. Du skal være i stand til at drive et krævende projekt- og konceptsalg, der er præget af lange salgsprocesser og en bred række af kunder, der stiller høje krav.

Du får tre hovedindsatsområder:

  • Container trafikken – du skal udvikle og gennemføre en særdeles vedholdende salgsstrategi/indsats målrettet blandt andet importører/eksportører, speditører og linjeagenter for at sikre øget volume på containertrafikken. Containertrafikken kræver konstant fokus, tæt kontakt og opfølgning samt respekt og forståelse for aktørernes forskellige og unikke roller i hele transportkæden.
  • Areal udlejning – opgaven er at tiltrække nationale og internationale virksomheder, ved at tilbyde de unikke muligheder og fordele, der er ved at etablere sig på en dybvandshavn. Du skal evne at konceptualisere alle havnens ydelser i form af kajnær placering, lagre, arbejdskraft, dybgang, kranløft, logistik, etc. til et konkret budskab, der efterfølgende udmønter sig i udlejning af industriarealer.
  • Krydstogt – hovedopgaven er salg og markedsføring af Kalundborghavn som krydstogtsdestination og turnaround havn overfor rederier på verdensplan. I samarbejde med rederierne, nationale og internationale samarbejdspartnere samt turisterhvervet i Danmark bliver du ansvarlig for at udnytte et voksende krydstogtmarked. Lige som du bliver Kalundborg Havns repræsentant i en række nationale og internationale netværk.

Jobbet kræver, at du er på forkant, skarp og i særdeleshed, at du er til stede – du skal ”være derude” på det rette tidspunkt, og frem for alt evne at ”vise havnen frem”. Du skal hjælpe kunderne til at se Kalundborg Havn som en væsentlig brik i deres egen forretningsudvikling. Dette kræver, at du er fremsynet og præsenterer fremtidige udfordringer og muligheder for kunden.

Samtidig skal du naturligvis arbejde løbende på et optimalt vedligeholdende salg til den bestående kundemasse. Deres behov og forretning er under konstant forandring, så de skal opleve havnen som en innovativ og nærværende sparringspartner, der både kan følge med og samtidig ”gå foran”.

Der er således tale om spændende, komplekse og langvarige salgsforløb, der strækker sig lige fra idé- og tilbudsfasen, med udarbejdelse af løsningsforslag, reservationsaftaler og kontraktoplæg, til de afsluttende kontraktforhandlinger – ofte med meget store beløbsrammer.

Kvalifikationer:

Du har bevist, at du er en international salgschef – ud over det sædvanlige, med sans for forretnings- og konceptudvikling, gerne kombineret med international erfaring for projektsalg.

Du er godt begavet og besidder den specielle kombination af entreprenørship og vedholdenhed, der giver innovation, selvstændighed og en robusthed over gennemsnittet.

Du har et godt overblik og er rigtig god i forhandlingslokalet, hvor du på en naturlig og charmerende måde ”fylder rummet” og slår igennem, men samtidig evner at tale med alle på et uformelt niveau.

Det er vigtigt, at du arbejder struktureret og fremsynet, samtidig med at du evner at få din egen organisation til at bakke op og udfylde deres rolle i salgsprocessen.

Herudover har du selvfølgelig en relevant teoretisk, kommerciel uddannelse, behersker naturligvis engelsk på forhandlingsniveau og er indstillet på 50 – 60 rejsedage om året.

Det er et krav, at du er bosat eller vil bosætte dig fornuftigt i forhold til virksomhedens placering.

Dine muligheder:

Kalundborg er en betydelig og vigtig havn i Danmark, beliggende ud til Storebælt og den befærdede rute ind og ud af Østersøen/Baltikum. Havnen er i en rivende udvikling, og dette, kombineret med det lokale erhvervsliv, turistattraktionerne og en solid økonomi, giver unikke muligheder i jobbet. Der er således tale om en spændende virksomhed med en stærk og forandringsparat kultur. Virksomheden kan tilbyde en særdeles udfordrende fremtid, hvor du bliver en absolut nøgleressource i en spændende, international forretningsudvikling. Du får det samlede salgsansvar for virksomheden, bliver en del af ledergruppen, ligesom du bliver en del af en uformel og professionel organisation, hvor der løbende bliver stillet store krav til den enkeltes indsats.

Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt.

Al henvendelse bliver behandlet fortroligt. Din ansøgning mærkes ”02.06.02″ og sendes på mail til stilling@eandersen.dk.

  • “erwin andersen a/s bietet Effiziente und schnelle Hilfe bei der Personalsuche: Dank der entschlossenen und zielgerichteten Vorgehensweise von erwin andersen a/s benötigten wir lediglich 8 Wochen, und das noch während der Weihnachtszeit, um die… Læs hele udtalelsen
    Olaf Jansen - Geschäftsführer/General Manager, Haarslev Industries GmbH
  • "Vi har opbygget et tillidsforhold, hvor vi kan tale om alt. Det har ligeledes medført, at jeg har kunnet åbne mig helt, og du har fået fuld indblik i JFP og min situation privat. Dette har bl.a. medført, at du har haft de bedste… Læs hele udtalelsen
    Jesper Friis Kühlwein Poulsen - CEO, Jørgen Friis Poulsen a/s
  • "Samarbejdet med dig har været en fornøjelse - af en konsulent at være er der prisværdigt lidt bullshit i dig ;-) - Vi har haft en meget direkte og frugtbar dialog. Det har været fedt. Vi kunne let finde på at vende tilbage til dig en dag, hvis… Læs hele udtalelsen
    Mikael Kamber - Adm direktør, Syddanske Medier
  • erwin andersen a/s er et rekrutteringsfirma, der ikke er ”helt som de andre”. … Læs hele udtalelsen
    Henrik Als – kandidat
  • "Vi bruger erwin andersen a/s til rekruttering, fordi de forstår vores kultur og behov, og fordi hitraten er så god: Vi har stort set ikke prøvet at fortryde en nyansættelse, rekrutteret via erwin andersen a/s.Vi har en god dialog, baseret på… Læs hele udtalelsen
    Niels Henrik Madsen - Direktør, Partner, Jørgen Friis Poulsen a/s