Klik her for at se alle ledige stillinger.

Karrierestilling – dygtig og ambitiøs lederprofil til international ejendomskoncern

Jobbet:

Med udgangspunkt fra kontoret i Østjylland, og med reference til den danske ledelse, får du som leder ansvar for at drive projektudviklingen i Jylland og på Fyn.

I rollen som projektudviklingschef skal du styre hele resultatkæden, der strækker sig lige fra de indledende markedsvurderinger, beliggenhedsanalyser samt kortlægning af projektmuligheder over økonomiske kalkulationer, dialog med ejendomsudbydere og offentlige myndigheder til planlægning og gennemførelse af de enkelte ejendomsudviklingsprojekter.

Du bliver således en absolut drivende kraft i hele projektudviklingsforløbet, hvor du kommer til at arbejde med alle genrer inden for ejendomsprojektudvikling. Der er tale om udviklingsforløb, der til tider både er komplekse og tidskrævende, så du skal absolut evne at holde fokus. Og du kan være sikker på, at både dit personlige potentiale og dine faglige kompetencer vil blive udnyttet, så der er absolut tale om et karrierejob.

Kvalifikationer:

Du har allerede bevist, at du kan lede og drive en projektudviklingsproces, fra de indledende analyser til aflevering af det færdige projekt til produktion. God erfaring med ejendomsprojektudvikling er således et must.

Om denne erfaring er høstet i et job som innovativ ejendomsudviklingschef, eller i rollen som projektchef hos en større bygge- og projektvirksomhed, er ikke så afgørende. Hovedsagen er, at du har erfaring med og indsigt i de mekanismer, der skaber resultater inden for moderne ejendomsprojektudvikling. Du behøver ikke være verdensmester inden for alle discipliner, idet virksomheden vil sørge for både faglig og personlig sparring og støtte.

Imidlertid går man ikke på kompromis med din personlighed, idet denne er afgørende for din succes. Du motiveres af at være en central ressource i en innovativ vækstvirksomhed, der stiller høje krav til dig. Dit engagement og viljen til at skabe resultater, kombineret med gennemslagskraft, et godt overblik og en høj vedholdenhed, er således afgørende forudsætninger for din succes. Ligeledes er gode kommunikations- og forhandlingsevner uundværlige egenskaber i dette job.

Du tilbydes:

En spændende karrieremulighed og en personlig og faglig udfordring i en professionel og innovativ, international koncern med en solid økonomi og et godt renommé. Du får ligeledes et tæt samarbejde med en innovativ, moderne og udviklingsorienteret ledelse, der giver dig ”luft under vingerne”. Kulturen i virksomheden er præget af ordentlighed, rettidig omhu, professionalisme og handlekraft. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Din ansøgning mærkes 01.04.98 og mailes til stilling@eandersen.dk. Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

  • Ved det første interview var konsulenten åben, hjertelig, direkte og præcis, og jeg følte, at han havde en bred baggrundsviden om jobbet og branchen. erwin andersen a/s’s test er genial! … Læs hele udtalelsen
    Thomas Dahl Skellingsted - Give Sværgods A/S
  • Selvom der er hjemlig hygge i huset, foregår det yderst professionelt. Jeg fik en super tilbagemelding og en god dialog omkring det videre forløb. Jeg kan rigtig godt lide Erwin og hans afslappethed, som gav mig ro. I gør mere ud af jeres test og… Læs hele udtalelsen
    Lasse Rask - kandidat
  • "Samarbejdet med dig har været en fornøjelse - af en konsulent at være er der prisværdigt lidt bullshit i dig ;-) - Vi har haft en meget direkte og frugtbar dialog. Det har været fedt. Vi kunne let finde på at vende tilbage til dig en dag, hvis… Læs hele udtalelsen
    Mikael Kamber - Adm direktør, Syddanske Medier
  • “erwin andersen a/s bietet Effiziente und schnelle Hilfe bei der Personalsuche: Dank der entschlossenen und zielgerichteten Vorgehensweise von erwin andersen a/s benötigten wir lediglich 8 Wochen, und das noch während der Weihnachtszeit, um die… Læs hele udtalelsen
    Olaf Jansen - Geschäftsführer/General Manager, Haarslev Industries GmbH
  • "Vi bruger erwin andersen a/s til rekruttering, fordi de forstår vores kultur og behov, og fordi hitraten er så god: Vi har stort set ikke prøvet at fortryde en nyansættelse, rekrutteret via erwin andersen a/s.Vi har en god dialog, baseret på… Læs hele udtalelsen
    Niels Henrik Madsen - Direktør, Partner, Jørgen Friis Poulsen a/s