eandersen

Salgschef

Relationssalg – Markedsledende koncept – Tekniske løsninger

Denne stilling er for dig, som altid udfordrer status quo og er drevet af at skabe resultater og relationer. Du kommer til at arbejde med relationssalg til en bred vifte af eksisterende og nye kunder. Så hvis du interesserer dig for både at flytte mennesker og lukke ordrer, vil du få det bedste af begge verdener.

Jobbet:

Med reference til direktøren og med udgangspunkt fra Fjelsø Alu Facaders kontor i enten Esbjerg eller Odense, skal du stå i spidsen for salg, forretnings- og konceptudvikling i en solid vækstvirksomhed. 

Du skal selvstændigt levere et godt salg til de største KAM-kunder og selvfølgelig skaffe nye emner til. Samtidig skal du evne at spille den enkelte sælger bedre i dennes salg via løbende coaching og sparring.

Du er således typen, der, både på egen hånd og i tæt samarbejde med den enkelte sælger, viser, hvordan man målrettet og med succes gennemfører personligt koncept-, produkt- og løsningssalg. En proces, der strækker sig lige fra de indledende behovsanalyser og forhandlinger, over udarbejdelse af komplekse løsningsforslag og tilbud, til de afsluttende kontraktforhandlinger.

Herudover bliver du en afgørende nøgleressource, når der skal sættes den fremtidige, strategiske kurs for virksomheden. Markedsforståelse og -tilpasning samt evnen til at tænke nyt og ud af boksen er vigtigt for at få succes i jobbet.

Kvalifikationer

Da du får et selvstændigt resultatansvar, er det afgørende, at du kan drive dig selv uden at blive ”holdt i hånden”. Du er ganske enkelt en salgsprofil, der evner at styre både dig selv, en krævende salgsproces og dine kunder. Dine ordrer vil du vinde, og du vil nå dine mål – sagt meget enkelt er du en solid salgsprofil, der kan stå på egne ben og skabe resultater.

Din personlighed er afgørende for succes i denne stilling. Egenskaber som selvtillid, gennemslagskraft, gode kontakt- og forhandlingsevner, vedholdenhed og ikke mindst godt købmandskab er absolutte forudsætninger for at lykkes.

Din arbejdsform er præget af en høj grad af vedholdenhed samt en stærk kommerciel og økonomisk forståelse, og du trives i en organisation præget af ordentlighed og fokus på muligheder, indsats og resultater. Du er ganske enkelt et menneske, man gerne vil se igen, når man først har hilst på dig én gang.

Det er et krav, at du kan læse og forstå byggeriets tegninger og udbudsmateriale.

Dine muligheder

En enestående mulighed for at komme med på et stærkt hold i en solid vækstvirksomhed, hvor ledelsen ”ved hvad den vil, siger hvad den gør, og gør hvad den siger”.

Ingen steder i resultatkæden er der plads til ”godt nok”, og derfor skal du også være ”én af de få”. Til gengæld vil du opleve, at potentialet og udfordringerne i jobbet følger med. Har du således de rette evner og både vilje og mod til at ”sidde forrest i bussen”, kommer du med på en spændende rejse, der er værd at tage med på.

Du får markedets stærkeste program, både målt på produkter, koncepter og løsninger samt et yderst professionelt bagland, der vil støtte dig og din salgsorganisation, der i dag tæller 3 mand. Til gengæld forventes der en stor indsats og et selvstændigt drive fra din side.

Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt.

Virksomheden

erwin andersen a/s søger for Fjelsø Alu Facader A/S (www.fjelso.dk) er en solid, professionel, landsdækkende byggevirksomhed, der er kendt for at levere facadeløsninger i høj kvalitet, i både produkter og service, til en bred vifte af kunder. Virksomheden er i gang med gennemført en ambitiøs ekspansionsstrategi, og som led i den fortsatte vækst på det danske marked, søges nu en profil med et udpræget kommercielt mindset og et indgående og dokumenteret kendskab til personligt salg.

Ansøg

Er du den rette profil, mærkes dit CV og ansøgning stillingsnummer ”02.07.95” og uploades her på siden.

Al henvendelse behandles fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Fjelsø

Vil du vide mere om stillingen?

Berit

Telefon

+45 40 17 61 19

Andre stillinger

Seneste stillinger

Indkøb – møbler og interiør

Asien‐erfaring et must – Ansvar for hele værdikæden – High performance og godt købmandskab Jobbet: Du lander i en solid vækstvirksomhed, med spændende personlige og fagligeudviklingsmuligheder, der absolut matcher dit potentiale. Med reference til Business Unit Director og i rollen som Category Buyer, får du ansvar for indkøbaf et ”value

Læs mere

Tilbudsleder for Rosenvænget

Er du klar til at lede tværfaglige medarbejdere og skabe en tillidsfuld kultur med borgeren i centrum? Så er nedenstående stilling helt sikkert noget for dig. Jobbet Som tilbudsleder for tilbuddene på Rosenvænget med både §108 og §85 tilbud, vil du stå i spidsen for at lede og udvikle et

Læs mere

Tilbudsleder til Solgården

Kan du se dig selv som tilbudsleder for et helt særligt tilbud, målrettet borgere med udfordringer på grund af forskellige psykiatriske lidelser og/eller misbrug/misbrugsdemens eller senhjerneskade? Og kan du se dig selv stå i front for den forsatte faglige udvikling af botilbuddet målrettet målgrupperne i de forskellige afdelinger på Solgården?

Læs mere