eandersen

+45 64 41 48 40eandersen@eandersen.dk

Rekruttering i hele Danmark

Professionel rekruttering siden 1994

eandersen

Category Manager

Indirect procurement

Kan du definere og implementere Nic. Christiansen Gruppens nye koncernindkøbspolitik og standardisere og centralisere indkøbsprocesserne på tværs af de indirekte indkøbskategorier? Og vil du varetage en stilling, hvor du sætter dine strategiske kompetencer og dybe erfaring i spil, og hvor du sætter dit præg på tværs af forretningen?

Jobbet:

Som Category Manager af indirekte indkøb bliver du en del af Logistics & Procurement. Du bliver lead på at implementere virksomhedens 2024 roadmap, der skal lede organisationen frem mod en standardiseret og centraliseret strategisk indkøbsproces. Du får derfor rig mulighed for at sætte dit eget præg på området. 

Som Category Manager bliver du en strategisk sparringspartner for organisationen, hvor du sammen med interne stakeholders driver den strategiske indkøbsproces med henblik på at finde de mest effektive og bæredygtige leverandører for Nic. Christiansen Gruppen. 

Dine primære opgaver bliver: 

  • At definere og implementere koncernindkøbspolitikker
  • At være ansvarlig for category management på udvalgte indirekte indkøbskategorier
  • At understøtte organisationen i bl.a. kravsspecifikation, udbudsproces, forhandling, leverandørudvælgelse og opfølgning samt kontraktindgåelse 
  • At forankre strategisk indkøb i koncernen
  • At definere og implementere strategiske indkøbsprocesser, herunder standardisering af specifikationer og kontrakter samt struktureret håndtering af leverandørerne 

Kvalifikationer:

For at få succes i rollen som Category Manager hos Nic. Christiansen Gruppen, er det essentielt, at du kan udvikle og opretholde tætte samarbejdsrelationer med interessenter og behovsafdække samt sikre den rette sparring. Stakeholder management er derfor en disciplin, du mestrer. Du har en analytisk og løsningsorienteret tilgang til dit arbejde, du agerer proaktivt, har gennemslagskraft, og du søger samarbejdet på tværs af organisationen såvel som i egen afdeling. 

Du kommer med en solid baggrund inden for strategisk indkøb og har erfaring med implementering af indkøbsprocesser og -politikker samt etablering og udvikling af kategorier, udbudsprocesser og leverandørforhandling. Derudover har du minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling og er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale. Du har en cand.merc. eller en tilsvarende uddannelse inden for Supply Chain, økonomi eller lignende. Ligeledes har du erfaring med at arbejde i en organisation med flere selskaber, så du kender kompleksiteten, når du skal se på tværs af blandt andet NCG retail og NCG distribution. Ideelt har du tidligere håndteret indirekte indkøb og udbud af kategorier som energi, renovation, IT eller lignende.

Du tilbydes:

En selvstændig og udfordrende stilling i en dynamisk vækstvirksomhed. Du får ansvaret for en krævende og udfordrende indkøbsproces, hvor du vil få store muligheder for at udvikle både dine personlige og faglige egenskaber.

Du bliver en del af et uformelt team, hvor stort engagement og professionalisme er bærende elementer i hverdagen. Der er ikke langt fra idé til handling, når blot der foreligger et solidt fundament at træffe beslutningen på. Du får således en unik mulighed for at løfte den nuværende indkøbsindsats til næste niveau.

Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.  

Sammen med dine cirka 1.200 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:  

  • Gode medarbejdervilkår med betalt sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse 
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere
  • En aktiv personaleforening, som hver måned holder spændende arrangementer for medarbejderne 
  • Og fra november 2024 en dagligdag i et spritnyt domicil i hjertet af Kolding, der er bygget med FN’s verdensmål med det bæredygtige byggeri som rettesnor og har opnået DGNB GULD-certificering

Virksomheden:

erwin andersen a/s søger for Nic. Christiansen Gruppen (www.nc.dk), der er en ledende figur i den nordiske autobranche og beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere. Ud over virksomhedens stærke position i Danmark, har Nic. Christiansen Gruppen også kontorer i Sverige, Finland, Baltikum og Tyskland. Nic. Christiansen Gruppen består af en række selskaber, der primært beskæftiger sig med import og detailsalg af biler, reservedele og tilbehør samt finansiering og leasing af biler. Virksomhedens drivkraft kommer til udtryk i nærværet med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og medarbejderne er drivkraften for virksomhedens succes og vision; “Moving mobility and people“.

Ansøg:

Har du de rette kompetencer og en solid motivation for denne opgave, skal du mærke din ansøgning og dit CV stillingsnummer ”02.06.91” og uploade den her på siden.

Al henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Nic

Vil du vide mere om stillingen?

Berit

Telefon

+45 40 17 61 19

Andre stillinger

Seneste stillinger

Kontorelev/Trainee

Begavet profil med drive og glimt i øjet til et vinderhold Jobbet: Vi søger en profil, der er selvstændig og har ambitioner, og som har lyst til at styrke Estate Strandstofts team og lave backoffice til sælgerne. Din dagligdag vil være primært på kontoret, hvor du vil komme hele vejen

Læs mere

Serviceelektriker

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere som elektriker? Jobbet Du lander i et selvstændigt job fyldt med spændende og varierende opgaver. Virksomheden er præget af ordentlighed, og der sættes en ære i at stille både private- og erhvervskunder tilfredse. El Fyn arbejder primært på

Læs mere

Bygningskonstruktør

Projektansvar – Teambaseret – High Performer – Ungt team Jobbet Med reference til tegnestuelederen i virksomhedens tekniske afdeling, bliver du en nøgleressource med ansvar for projekter i varierende størrelse. Du bliver involveret i projekterne, lige fra den indledende planlægning i forbindelse med opstart, over projektgennemførelse, til aflevering af det færdige

Læs mere