eandersen

COO

Wingman til direktøren

En kompetent medarbejderstab, en stærk kultur, et unikt og bredt kvalitetsproduktprogram, stor kundefokus og godt købmandskab på alle niveauer.

Jobbet:

Med reference til direktøren får du medansvaret for at drive og udvikle en spændende handelsvirksomhed, der gennem en årrække har leveret gode resultater. Virksomheden har stadig et meget stort uudnyttet potentiale, så der er ”mange knapper”, der kan drejes på i virksomhedens forretningsben. Herunder at optimere og sikre driften, optimere processer i kundeservice og indkøb, sikre levering til tiden samt sikre, at processerne på tværs i virksomheden bliver udført som aftalt.

Du kommer til at spille en synlig og proaktiv lederrolle i hele resultatkæden, uanset om det gælder forretningsudvikling, den daglige drift eller igangsætning af nye projekter. Med løbende fokus på helheden skal du sikre at organisationen ”bindes sammen” og performer optimalt og dermed er i stand til at levere effektivt, både målt på kvalitet, økonomi og leveringssikkerhed. 

En anden af dine hovedopgaver bliver at motivere, udvikle og indsatsstyre en kompleks, men samtidig fagligt meget kompetent medarbejderstab med et solidt engagement og en høj grad af ordentlighed således, at virksomheden over de kommende år er klar til at udbygge den i dag solide kundemasse til nye højder. Samtidig skal du sørge for at have de rigtige ressourcer i teamet på plads.

Jobbet indeholder alle de udfordringer, som en dygtig leder, forretningsudvikler og entreprenør kan drømme om: Ledelse, indkøbs- og supplystrategi, koncept- og forretningsudvikling, afsætning, driftsoptimering og godt købmandskab.

Sagt meget enkelt er din vigtigst opgave at give direktøren tid og plads til kunne at skabe vækst på nye markeder, udvikle forretningen og have mere fokus på marketing, mens du får fuldt ejerskab over drift og performance i organisationen.

Kvalifikationer

Da du får et selvstændigt resultatansvar, er det afgørende, at du kan drive dig selv uden at blive ”holdt i hånden”. Du er ganske enkelt en profil, der evner at styre både dig selv, en krævende driftsproces og dine medarbejdere. Dine ideer vil stå lysende klare for organisationen, og du vil nå dine mål, skabe struktur og synergier – du er en solid profil, der kan stå på egne ben og skabe resultater og sikre vækst.

Din personlighed er afgørende for succes i denne stilling. Egenskaber som gennemslagskraft, gode kontakt- og forhandlingsevner og ikke mindst godt købmandskab er absolutte forudsætninger for at lykkes.

Din arbejdsform er præget af en høj grad af vedholdenhed samt en stærk kommerciel og økonomisk forståelse, og du trives i en organisation præget af ordentlighed og fokus på muligheder, indsats og resultater. Du er ganske enkelt et menneske, man gerne vil se igen, når man først har hilst på dig én gang.

Men ind til benet er du bare et rigtigt ordentligt menneske med sunde værdier og holdninger. En leder, din organisation kan spejle sig i og lære af.

Dine muligheder

En enestående mulighed for at komme med på et stærkt hold i en solid vækstvirksomhed, hvor ledelsen ”ved, hvad den vil, siger hvad den gør, og gør hvad den siger”.

Ingen steder i resultatkæden er der plads til ”godt nok”, og derfor skal du også være ”én af de få”. Til gengæld vil du opleve, at potentialet og udfordringerne i jobbet følger med. Har du således de rette evner, vilje og mod til at ”sidde forrest i bussen”, kommer du med på en spændende rejse, der er værd at tage med på.

Du får markedets stærkeste program både målt på produkter og løsninger samt et yderst professionelt bagland, der vil støtte dig. Til gengæld forventes der en stor indsats og et selvstændigt drive fra din side.

Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt.

Virksomheden

erwin andersen a/s søger for anonym handelsvirksomhed tæt ved Århus. Virksomheden, som er ejerleddet, har i dag 100 medarbejdere, som er fordelt på kundeservice, service, specialister, sælgere, marketing, lager, administration og ledelse. Med virksomhedens dedikerede og erfarne medarbejderstab stræbes der hver dag efter at levere kvalitetsprodukter til hele Danmark og dertil en ekstrem god kundeserviceoplevelse. For at følge med udviklingen søges nu en wingman til direktøren.

Ansøg

Er du den rette profil, mærkes dit detaljerede CV og din ansøgning stillingsnummer ”02.01.61” og uploades her på siden.

Al henvendelse behandles fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Anton

Vil du vide mere om stillingen?

Berit

Berit Dubgaard Lund

Telefon

Andre stillinger

Sales Manager

Relationssalg – Markedsledende – Tekniske løsninger Denne stilling er for dig, som altid udfordrer status quo og er drevet af at skabe resultater og relationer.

Læs mere om stillingen

Seneste stillinger

Projektchef – byggeri Sjælland

Erfaring – Ledelse – Hands on Jobbet Med udgangspunkt fra hovedkontoret i Farum og med reference til sektionschefen får du som projektchef et selvstændigt ansvar for ét eller flere omfattende byggeprojekter, hvor de største projekter kan have en samlet projektsum på op til kr. 500 mio. Der er således tale

Læs mere

Franchisetager

der kan løfte en solid ejendomsmæglerforretning til næste niveau Er du én af de få….. …..der naturligt tager ejerskab og kan gøre en forskel i et stærkt marked med stor konkurrence? Er du den type, der har et højt energiniveau og den, der bare trækker fra? Kan du stråle på

Læs mere

COO

Wingman til direktøren En kompetent medarbejderstab, en stærk kultur, et unikt og bredt kvalitetsproduktprogram, stor kundefokus og godt købmandskab på alle niveauer. Jobbet: Med reference til direktøren får du medansvaret for at drive og udvikle en spændende handelsvirksomhed, der gennem en årrække har leveret gode resultater. Virksomheden har stadig et

Læs mere