Skip to main content

eandersen

Belysningsspecialist

Lysberegning, projektering og teknisk rådgivning

To veje ind i jobbet

Vi søger både den erfarne specialist og dig, der har ambitionen om at blive det. Måske kommer du med flere års erfaring inden for belysning, projektering, lysberegninger eller teknisk rådgivning. I så fald får du mulighed for hurtigt at tage ansvar, præge løsningerne og blive en central teknisk ressource i organisationen.

Eller måske har du en teknisk baggrund, men ikke erfaring med belysning. I så fald sørger virksomheden for en grundig oplæring. Det vigtigste er, at du har teknisk forståelse, er nysgerrig af natur og motiveres af at udvikle dig fagligt.

Bliv en del af fremtidens belysningsløsninger

Hos green light a/s bliver du en del af en af Danmarks førende specialister inden for intelligente og energieffektive belysningsløsninger. Du bliver en del af den interne tekniske afdeling, hvor du i tæt samarbejde med salgsteamet udvikler og projekterer komplette løsninger til industri, detail, den offentlige sektor og større erhvervsprojekter.

Jobbet

Du bliver teknisk sparringspartner for både kunder, kolleger, leverandører og samarbejdspartnere. Afhængigt af din erfaring får du ansvar og opgaver, der matcher dit niveau, og mulighed for at udvikle dig fagligt undervejs.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Projektering af komplette belysningsløsninger
  • Udarbejdelse af lysberegninger og dokumentation (DIALux er en fordel)
  • Teknisk rådgivning og opfølgning af kunder og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af tilbud og kalkulationer
  • Sparring med virksomhedens salgsteam
  • Koordinering med leverandører og installatører
  • Afklaring af tekniske spørgsmål i forbindelse med projekter, reklamationer og idriftsættelse

Du vil primært arbejde på kontoret i Middelfart, men der vil også være lejlighedsvise besøg hos kunder, hvor du hjælper med tekniske afklaringer, gennemgang af løsninger eller indstilling af belysningsanlæg.

Hvem er du

Du har en teknisk baggrund og motiveres af at omsætte teknik til løsninger, der fungerer i praksis. Samtidig trives du med både selvstændige opgaver og samarbejde med kolleger og kunder.

Din baggrund kan eksempelvis være elektriker, el-installatør, energiteknolog, automationsteknolog, maskinmester eller en anden teknisk uddannelse.

Erfaring med belysning, DIALux eller projektering er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære. Du behersker dansk i skrift og tale på forhandlingsniveau.

Hos green light får du

  • en vigtig rolle i udviklingen af moderne belysningsløsninger.
  • spændende projekter fra idé til færdig løsning.
  • mulighed for specialisering og faglig udvikling – uanset om du er erfaren eller ny i faget.
  • høj faglighed, stor frihed og korte beslutningsveje.
  • tæt samarbejde med dygtige kolleger, kunder og samarbejdspartnere.

Du bliver en del af en organisation, hvor fagligheden er høj, idéer bliver omsat til handling, og hvor man lykkes sammen.

Virksomheden

erwin andersen a/s søger for green light a/s, som er en innovativ handels- og rådgivningsvirksomhed med hovedkontor attraktivt beliggende i Middelfart og datterselskab i Flensborg. green light er en af de førende specialister og leverandør inden for rådgivning og salg af komplette belysningsanlæg og lystekniske løsninger primært til industri, service, detail og den offentlige sektor.

Virksomhedens succes bygger i høj grad på evnen til at indgå i et nært partnerskab med kunderne. Ligeledes er medarbejdernes kompetence, kreativitet og evne til at tænke konceptuelt, når det gælder moderne, miljørigtig belysning, én af de største aktiver. Som et led i en spændende forretningsudvikling, både i Danmark og Tyskland, ønsker green light nu at styrke den interne tekniske funktion med en udadvendt og teknisk kompetent profil.

Ansøgning

Er du den rette profil, uploades din ansøgning og dit CV mærket stillingsnummer ”01.06.65 via denne side.

Al henvendelse behandles fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, da vi indkalder kandidater løbende under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen kan blive genindrykket løbende på diverse jobportaler. Det er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

green light

Vil du vide mere om stillingen?

Berit

Berit Dubgaard Lund

Telefon

Andre stillinger

Seneste stillinger

Belysningsspecialist

Lysberegning, projektering og teknisk rådgivning To veje ind i jobbet Vi søger både den erfarne specialist og dig, der har ambitionen om at blive det. Måske kommer du med flere års erfaring inden for belysning, projektering, lysberegninger eller teknisk rådgivning. I så fald får du mulighed for hurtigt at tage

Læs mere

Area Sales Manager Nordic

Relationssalg – Markedsledende – Tekniske løsninger Denne stilling er for dig, som altid udfordrer status quo og er drevet af at skabe resultater og relationer. Du kommer til at arbejde med relationssalg til en bred vifte af eksisterende og nye kunder. Så hvis du interesserer dig for både at flytte

Læs mere

International kursuskoordinator

Koordinering – Planlægning – Kommunikation – Træning til vindmøllebranchen, worldwide Vi leder efter en medarbejder, der har det ekstra, som gør en forskel! Du skal trives med at tage ansvar og sikre, at tingene lykkes. Du er selvstændig og har en stærk evne til at få tingene gjort på en

Læs mere