Headhunting, tilpasset til dine behov
Headhunting af ledere og specialister
At vælge en headhunter handler ikke kun om adgang til flere kandidater. Det er et strategisk valg af en samarbejdspartner, der tager ansvar for at identificere og tiltrække de ledere og specialister, der skaber værdi for din virksomhed.
Målrettet headhunting
Du får adgang til de mest kvalificerede kandidater, inklusiv dem, der ikke aktivt søger job lige nu.
Grundig udvælgelse
Personlighed, kompetencer og kultur-match i fokus, så du står tilbage med de rette kandidater.
Langsigtet rekruttering
Gennem dybdegående samtaler afdækker vi motivation og potentiale, så du får det bedste beslutningsgrundlag.
Sådan headhunter vi din næste medarbejder
Succesfuld headhunting begynder længe før den første kandidat kontaktes. Vi skal forstå din virksomhed, for at kunne finde frem til den leder, der passer bedst til dine behov.
Derfor begynder arbejdet ved at afdække både de strategiske rammer og de menneskelige dynamikker, der er afgørende for, at en ny leder eller specialist lykkes i rollen.
Vi tilpasser altid processen den konkrete opgave, men vores tilgang er velafprøvet og baseret på mere end 31 års erfaring med headhunting og ledelsesrekruttering. I den indledende fase har vi fokus på:
- Virksomhedens strategi, forretningsmodel og fremtidige vækstambitioner
- Organisationens opbygning og samspillet mellem ledelse, teams og nøglefunktioner
- Kultur, værdier og de menneskelige drivkræfter, der præger hverdagen
- Den ledelsesstil, personlighed og adfærd, der reelt trives i jeres miljø
Denne indsigt er afgørende. Vores erfaring viser, at det ikke kun er de fagligt stærkeste kandidater, der skaber succes, men også dem, der passer naturligt ind i virksomhedens kultur og kan navigere i dens virkelighed.
Hvad siger vores samarbejdspartnere?
"Tak for en rigtig fin rekrutteringsproces vedr. nyansættelse af direktør i KK International ApS.
Vi har været rigtig glade for processen, som vi synes at I har fulgt helt til dørs. Vi vender tilbage, når vi får brug for yderligere ansættelse af personale."
”Det var helt essentielt for os at finde en person med de rette menneskelige egenskaber. Her viste erwin andersen a/s deres styrke ved at identificere, udvælge og præsentere kandidater på et meget højt niveau.
Deres erfaring, indsigt og meget professionelle sparring og håndtering gjorde en tydelig forskel under hele processen.”
"Vi oplevede et meget dedikeret, nærværende og tillidsskabende team helt fra første møde.
Vi oplevede desuden en meget åben og ligefrem rekrutteringsproces, og en tilpas information undervejs.
Få adgang til vores store netværk
Kravprofil som udgangspunkt for headhunting
I samarbejde med virksomheden og på baggrund af vores indsigter, udarbejder vi en detaljeret og realistisk kravprofil. Kravprofilen fungerer som det centrale styringsværktøj gennem headhunting processen og sikrer fælles retning og klare forventninger.
En stærk kravprofil giver et klart billede af stillingen ved at fremhæve:
- Et tydeligt defineret stillingsindhold med ansvar og målbare succeskriterier
- De kompetencer og erfaringer, der sikrer succes i rollen
- En klar beskrivelse af virksomhedens unikke kultur og måde at arbejde på
- Sammenhængen mellem rollen og virksomhedens overordnede strategi
Kravprofilen er mere end et dokument. Den er et fælles pejlemærke, der sikrer, at alle beslutninger i processen træffes på et oplyst og ensartet grundlag.
Effektiv rekruttering med skræddersyet headhunting
Målrettet headhunting og kvalificeret udvælgelse

Når fundamentet er på plads, igangsættes søgefasen. Her kombinerer vi vores netværk, professionelle search-værktøjer og mangeårige erfaring med diskret og tillidsfuld dialog.

Inden vi kontakter kandidater, har vi foretaget en vurdering, både fagligt og menneskeligt. Vi arbejder typisk med en fokuseret og overskuelig kandidatpulje. Det betyder færre interviews for dig som virksomhed og en markant højere sandsynlighed for det rette match.

Når feltet er indsnævret, præsenterer vi de bedst egnede kandidater med en velbegrundet vurdering af deres egnethed i forhold til den oprindelige kravprofil. I står dermed med et kvalificeret beslutningsgrundlag og kandidater, der er udvalgt med omhu.
Det er her, vi adskiller os. Et succesfuldt headhunting-forløb forudsætter, at der er kemi mellem virksomheden og konsulenten, og at vi taler samme sprog gennem hele processen.
Når samarbejdet fungerer, skabes der et fælles ejerskab for opgaven, hvor dialog, sparring og ærlig forventningsafstemning er med til at løfte kvaliteten i alle led.
Sammen finder vi den rette kandidat
Headhunting skal være en professionel og tillidsfuld proces for alle parter. For jer som virksomhed betyder det overblik, kvalitet og tryghed i beslutningen. For kandidaten betyder det en respektfuld tilgang og en reel mulighed for udvikling.
Kontakt os for en uforpligtende samtale, og hør hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at finde den rette leder eller specialist.
Ring på +45 64 41 48 40 eller udfyld formularen, så vender vi hurtigt tilbage.
Ofte stillede spørgsmål
Traditionel rekruttering tiltrækker aktive jobsøgere via jobopslag, mens headhunting er en proaktiv metode, hvor man opsøger og kontakter kvalificerede kandidater, der allerede er i job og ikke søger aktivt.
Headhunting er relevant, når stillingen er forretningskritisk, kræver særlige kompetencer, eller når de rette kandidater ikke forventes at reagere på almindelige jobopslag.
Nej. Headhunting anvendes også til specialister og nøglefunktioner, hvor markedet er smalt, eller hvor kompetencer og erfaring er afgørende for virksomhedens succes.
En headhunting-proces starter med en grundig behovsafdækning, efterfulgt af målrettet search, diskret kontakt, kvalificering af kandidater og præsentation af de bedst egnede profiler.
Et headhunting-samarbejde starter som regel med en indledende dialog, hvor behov, forventninger og rammer afklares, før processen struktureres og igangsættes.
Ja. Mange virksomheder starter headhunting tidligt for at sikre rettidig adgang til de rette kandidater og minimere risikoen ved nøgleudskiftninger.
Hvis behovet ændrer sig, justeres kravprofil og søgestrategi, så processen fortsat er målrettet virksomhedens aktuelle situation og mål.
Vi kombinerer headhunting med netværksbaseret rekruttering. Vores netværk er opbygget over 30 år, og vi anvender det aktivt til at finde stærke profiler, som ikke nødvendigvis er synlige på jobportaler.


