CFO rekruttering – vi finder din næste topleder
En CFO rekruttering er en strategisk beslutning, der har direkte indflydelse på virksomhedens stabilitet, vækst og risikostyring. Rollen har til formål at skabe økonomisk overblik, sikrer transparens og fungerer som central sparringspartner for CEO og bestyrelse.
Målrettet rekruttering
Du får adgang til de mest kvalificerede kandidater og vores store netværk, inklusiv dem, der ikke aktivt søger job lige nu.
Grundig udvælgelse
Personlighed, kompetencer og kultur-match i fokus, så du kun står tilbage med de rette kandidater.
Erfaring siden 1994
I mere end tre årtier har vi hjulpet organisationer i alle størrelser med at finde deres næste nøglemedarbejder
Hvordan adskiller rekruttering af en økonomidirektør sig fra øvrige økonomirekrutteringer?
Rekruttering til stillinger inden for økonomi spænder bredt lige fra controllere og regnskabschefer til økonomidirektører. En rekruttering af en økonomidirektør eller CFO adskiller sig ved, at rollen har det samlede ansvar for økonomifunktionen og ofte en central plads i direktionen.
En CFO skal kunne mere end at levere korrekt rapportering. Rollen kræver evnen til at omsætte tal til strategi og understøtte virksomhedens retning med datadrevne beslutninger. En CFO-rekruttering kræver derfor en dyb forståelse for virksomhedens forretningsmodel, kapitalstruktur og vækstambitioner.
Står I foran en internationalisering, kapitalrejsning, opkøb eller effektivisering, vil kravene til CFO-profilen variere markant. Derfor starter vi altid med en strategisk afklaring, hvor vi definerer mandat, ansvar og succeskriterier.
Vi er lokaliseret i Middelfart og har et stort netværk, som du får adgang til, når vi samarbejder om at finde din næste CFO. For os er geografi ikke afgørende, det er menneskerne, der er i centrum.
Specialister i CFO og direktør rekruttering
"Tak for en rigtig fin rekrutteringsproces vedr. nyansættelse af direktør i KK International ApS.
Vi har været rigtig glade for processen, som vi synes at I har fulgt helt til dørs. Vi vender tilbage, når vi får brug for yderligere ansættelse af personale."
”Det var helt essentielt for os at finde en person med de rette menneskelige egenskaber. Her viste erwin andersen a/s deres styrke ved at identificere, udvælge og præsentere kandidater på et meget højt niveau.
Deres erfaring, indsigt og meget professionelle sparring og håndtering gjorde en tydelig forskel under hele processen.”
De klassiske fejl vi ser ved en CFO rekruttering
Gennem mere end tre årtiers arbejde med rekruttering til stillinger inden for økonomi ser vi i erwin andersen a/s de samme udfordringer gå igen, ofte fordi processen ikke er tilstrækkeligt struktureret.
Typiske fejl ved rekruttering af en CFO er:
- For snæver fokus på regnskabsteknisk ekspertise frem for forretningsforståelse
- Manglende afklaring af mandat og beslutningskompetencer
- At vælge den bedste i stedet for den rigtige kandidat
- Utydelige forventninger til samarbejdet mellem CEO og CFO
- Undervurdering af ledelsesopgaven i økonomifunktionen
- For lidt fokus på kultur og kommunikationsstil
Disse fejl kan føre til manglende gennemslagskraft i direktionen og usikkerhed i organisationen. En CFO med stærk faglighed, men uden strategisk tyngde eller kulturelt match, får svært ved at skabe reel værdi. Med en erfaren rekrutteringspartner undgår du disse fejl og får en upartisk partner, der kun får succes, når du får succes.
Sådan finder vi den CFO, der løfter din organisation
Vi i erwin andersen a/s tilpasser altid processen den konkrete opgave, men vores tilgang er velafprøvet og baseret på mere end 30 års erfaring med ledelsesrekruttering. I den indledende fase har vi fokus på:
- Virksomhedens strategi, forretningsmodel og fremtidige vækstambitioner
- Organisationens opbygning og samspillet mellem ledelse, teams og nøglefunktioner
- Kultur, værdier og de menneskelige drivkræfter, der præger hverdagen
- Den ledelsesstil, personlighed og adfærd, der reelt trives i jeres miljø
Denne indsigt er afgørende og sikrer, at jeres CFO rekruttering ikke bliver en mavefornemmelse, men en professionel beslutning baseret på fakta og vurdering. Vores erfaring viser, at det ikke kun er de fagligt stærkeste kandidater, der skaber succes, men også dem, der passer naturligt ind i virksomhedens kultur og kan navigere i dens virkelighed.
Målrettet rekruttering af en direktør – sådan foregår det
Når fundamentet er på plads, igangsættes søgefasen. Her kombinerer vi vores netværk, professionelle search-værktøjer og mangeårige erfaring med diskret og tillidsfuld dialog.
Inden vi kontakter kandidater, har vi foretaget en vurdering, både fagligt og menneskeligt. Vi arbejder typisk med en fokuseret og overskuelig kandidatpulje. Det betyder færre interviews for dig som virksomhed og en markant højere sandsynlighed for det rette match.
Når feltet er indsnævret, præsenterer vi de bedst egnede kandidater med en velbegrundet vurdering af deres egnethed i forhold til den oprindelige kravprofil. I står dermed med et kvalificeret beslutningsgrundlag og kandidater, der er udvalgt med omhu.
Det er her, vi adskiller os. Et succesfuldt headhunting-forløb forudsætter, at der er kemi mellem virksomheden og konsulenten, og at vi taler samme sprog gennem hele processen.
Når samarbejdet fungerer, skabes der et fælles ejerskab for opgaven, hvor dialog, sparring og ærlig forventningsafstemning er med til at løfte kvaliteten i alle led.
Sådan finder vi den gode CFO til din virksomhed
For os er det ikke nok med en talstærk profil. Rekruttering af en CFO handler om at finde en leder, der både har styr på tallene og forstår forretningen i praksis. En stærk CFO skaber overblik i økonomien og sikrer, at beslutninger træffes på et gennemarbejdet og realistisk grundlag. Rollen indebærer ansvar for styring, rapportering og risikohåndtering, samtidig med at CFO’en bidrager aktivt til virksomhedens udvikling.
En kompetent CFO kommunikerer klart med direktion, bestyrelse og organisation og gør komplekse økonomiske sammenhænge forståelige. Samtidig leder og udvikler vedkommende økonomifunktionen professionelt og skaber struktur og stabilitet i hverdagen. Den moderne CFO er ikke kun talansvarlig, men en tæt sparringspartner, der bidrager til retning og fremdrift i hele virksomheden.
Skal vi rekruttere din næste CFO?
En rekruttering af økonomidirektør skal være en professionel og tillidsfuld proces for alle parter. For jer som virksomhed betyder det overblik, kvalitet og tryghed i beslutningen. For kandidaten betyder det en respektfuld tilgang og en reel mulighed for udvikling.
Kontakt os for en uforpligtende samtale, og hør hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at finde den rette leder.
Ring på +45 64 41 48 40 eller udfyld formularen, så vender vi tilbage inden for 24 timer.
Ofte stillede spørgsmål
En CFO står for Chief Financial Officer og er virksomhedens øverste ansvarlige for økonomi. Rollen omfatter overblik over regnskab, budgetter, likviditet og finansiel strategi samt sparring med CEO og bestyrelse.
En CFO sikrer korrekt rapportering, styrer økonomiske risici og skaber beslutningsgrundlag for ledelsen. Rollen handler både om drift af økonomifunktionen og om at bidrage til virksomhedens udvikling.
En virksomhed har typisk brug for en CFO, når økonomien bliver mere kompleks, væksten øges, eller når der kommer eksterne interessenter som investorer eller bestyrelse med større krav til rapportering og styring.
En CFO-rekruttering indebærer en grundig analyse af virksomhedens økonomiske situation, strategiske mål og organisatoriske behov. Processen fokuserer både på finansiel faglighed, forretningsforståelse og evnen til at fungere som strategisk sparringspartner for CEO og bestyrelse.
Forvent en struktureret proces med klar behovsafdækning, målrettet search, kvalificerede interviews og dokumenteret vurdering. En CFO-rekruttering handler ikke kun om tal, men om at finde en profil, der kan skabe overblik, retning og troværdighed i økonomifunktionen.
Ud over solid regnskabs- og finansforståelse vægtes forretningsindsigt, risikostyring, likviditetsstyring og ledelse af økonomifunktionen højt. En stærk CFO skaber gennemsigtighed og fungerer som aktiv sparringspartner i den strategiske ledelse.
Det afhænger af virksomhedens kompleksitet og ambitioner. En CFO tager ansvar for den samlede økonomiske retning, sparrer strategisk med CEO og bestyrelse og arbejder fremadskuende. En regnskabschef har typisk fokus på drift og korrekt rapportering.
Ikke nødvendigvis. Branchekendskab kan være en fordel, men forretningsforståelse, struktur og evnen til at skabe overblik vægter ofte højere. En stærk CFO kan hurtigt sætte sig ind i en ny branche, hvis fundamentet er på plads.
