eandersen

Regionschef BYG – A. Enggaard, Odense

Entreprenør med stort E – Fastholde og videreudvikle stærk firmakultur

Jobbet

Med direkte reference til direktøren/ejeren får du ansvaret for at drive A. Enggaards afdeling i Odense. Du vil stå i spidsen for BYG regionen Syd, der igennem en årrække har leveret gode resultater og nu er klar til næste kapitel med dig for bordenden.

Du får tre hovedopgaver:

Du skal videreføre synligheden af afdelingens og virksomhedens ydelser over for markedet. Du får til opgave at vedligeholde og videreudvikle et nært og fortroligt samarbejde med offentlige og private udbydere af eksterne entreprenøropgaver samt de vigtigste byggerådgivere i lokalområdet, med henblik på at sikre, at BYG Syd udvikler sig til regionens bedste entreprenørvirksomhed.

En anden af dine hovedopgaver bliver at motivere, udvikle og indsatsstyre en kompleks, men samtidig fagligt meget kompetent medarbejderstab, bestående af ca. 30 projekt-/byggeledere og administrationspersonale således, at virksomheden over de kommende år er klar til at udbygge den allerede i dag gode markedsposition.

Derudover skal du, sammen med virksomhedens øvrige regionschefer for BYG, bidrage til, at virksomhedens chef for teknisk fælleseje og arbejdsmiljø blandt andet kan sikre den nødvendige udvikling og implementering af tekniske løsninger, der medvirker til sikring af opfyldelse af bæredygtigheds- og myndighedskrav.

Kvalifikationer

Du er en dygtig og erfaren lederprofil med dybe rødder i byggebranchen. Sandsynligvis er du i dag afdelingschef eller afdelingsleder, suppleret med en relevant uddannelse på ingeniørniveau. Alternativt er du en rigtig dygtig projektchef med både ambitioner og potentiale til at tage næste skridt i din karriere. Under alle omstændigheder kan du dokumentere, at du selvstændigt har styret større byggeprojekter igennem med succes og god indtjening.

Samtidig skal du besidde stærke ledelsesmæssige kompetencer, særligt inden for drift og produktion, hvor du kommer til at spille en central og proaktiv rolle gennem hele projektforløbet, lige fra teknisk sparring i salgs- og tilbudsfasen, til igangsætning, gennemførelse og aflevering af færdige byggeprojekter. Med løbende fokus på tid, kvalitet og økonomi bliver det din opgave at sikre, at både organisationen og projektledelsen performer optimalt, og dermed er i stand til at levere på højt niveau.

Din personlighed er imidlertid afgørende, hvis du skal lykkes med denne opgave. Dit engagement og viljen til at skabe resultater, kombineret med egenskaber som gennemslagskraft, overblik og vedholdenhed, er afgørende forudsætninger for din succes. Ligeledes er gode kommunikations- og forhandlingsevner uundværlige egenskaber. Og så motiveres du ganske enkelt af at være proaktiv og en bærende ressource i en innovativ vækstvirksomhed.

Fundamentet for din succes bygger på godt købmandskab, forretningsforståelse, kundekontakt og ikke mindst nærværende, engageret og proaktiv ledelse – alle væsentlige fokusområder, for at afdelingen skal bibeholde en optimal og langsigtet resultatudvikling.

Du tilbydes

En både ledelsesmæssig og faglig udfordring i en større professionel og vækstorienteret entreprenør- og projektudviklingsvirksomhed, med en stærk økonomi og et godt, velrenommeret brand. Du får et tæt samarbejde med en udviklingsorienteret ledelse, og sammen med regionschefen for projektudvikling udgør du den overordnede kommercielle ledelse af SYD-regionen.

Således bliver du en absolut nøgleressource, hvor du kommer tæt på alle facetterne i en sund forretningsudvikling, herunder kundekontakt, salg, driftsoptimering og ledelse. Du skal drive afdelingen selvstændigt, men har den fulde opbakning fra organisationen.

Du bliver en del af en solid og velkonsolideret privatejet virksomhed, hvor der lægges vægt på ordentlighed, omhyggelighed og ærlighed i tilgangen til bygherrer, samarbejdspartnere og kolleger. Kulturen i virksomheden er præget af en uformel omgangstone, professionalisme, handlekraft og godt humør, og der er mulighed for gode sociale relationer på tværs af organisationen.

Hos A. Enggaard er der en flad ledelsesstruktur med direkte kommunikationsveje. Viden deles på tværs af fagområder og afdelinger, og man samarbejder for at skabe de bedste og mest bæredygtige løsninger.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt i forhold til de stillede krav og dine kvalifikationer.

Virksomheden

erwin andersen a/s søger for A. Enggaard A/S, som er en familieejet entreprenør- og byudviklingsvirksomhed. Virksomheden løser opgaver inden for byggeri, anlæg, Offentlige Private Partnerskaber (OPP) og varetager en lang række andre bygge- og ejendomsrelaterede byudviklingsprojekter i hele landet. A. Enggaard omsætter for ca. 3 milliarder kroner årligt og beskæftiger ca. 500 medarbejdere. Virksomheden har hovedkontor i Svenstrup ved Aalborg samt afdelinger i Aarhus, Odense og København.

A. Enggaard har gennem de seneste 10-15 år udbygget sin historisk stærke entreprenør- og projektudviklingsforretning, så virksomheden i dag også er blandt landets førende bygherre- og byudviklingsvirksomheder.

Ansøg

Er du den rette profil, bedes du uploade din ansøgning og dit CV mærket stillingsnummer ”02.05.32” her på siden.

Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

A.eng

Vil du vide mere om stillingen?

Berit

Telefon

Andre stillinger

Projektleder

Kan du styre byggeprojekter mellem kr. 5-50 mio.? – Karrierestilling i solid byggevirksomhed Jobbet: Med udgangspunkt fra kontoret i Rødekro og med reference til projektchefen,

Læs mere om stillingen
Anlægschef

Jord og beton – Kloakmester – Ledelseserfaring Jobbet Med udgangspunkt delvist fra virksomhedens kontor i Jylland og med reference til produktionsledelsen, bliver du den ledende

Læs mere om stillingen

Seneste stillinger

Global Key Account Manager

Join a Global Growth Journey! Job Description: We are seeking a strategic and results-driven Global Key Account Manager to develop new client relationships and grow existing ones across international markets. In this role, you will identify new business opportunities while ensuring the long-term success and expansion of key customer partnerships.

Læs mere

Projektleder

Kan du styre byggeprojekter mellem kr. 5-50 mio.? – Karrierestilling i solid byggevirksomhed Jobbet: Med udgangspunkt fra kontoret i Rødekro og med reference til projektchefen, lander du som projektleder på byggerier i størrelsesordenen kr. 5-50 mio. Dine opgaver spænder bredt, lige fra de indledende forberedelser i forbindelse med projektopstart, herunder

Læs mere

Regionschef BYG – A. Enggaard, Odense

Entreprenør med stort E – Fastholde og videreudvikle stærk firmakultur Jobbet Med direkte reference til direktøren/ejeren får du ansvaret for at drive A. Enggaards afdeling i Odense. Du vil stå i spidsen for BYG regionen Syd, der igennem en årrække har leveret gode resultater og nu er klar til næste

Læs mere