Skip to main content

eandersen

Gør salg til din karriere

Har du talent for salg og lyst til at udvikle dig i en professionel salgsorganisation?

Vi søger en ambitiøs salgsprofil, der har lyst til at udvikle sig til en stærk B2B-sælger

Du behøver ikke have mange års erfaring, måske har du 1-3 års erfaring med salg, kundekontakt eller mødebooking og er klar til at tage næste skridt. Det vigtigste er, at du kan lide at tage kontakt, har drive og ikke er bange for at række ud til nye kunder.

Vi leder efter dig, der har lysten til at blive rigtig dygtig til salg.

Fra første kontakt til egne kunder

I begyndelsen arbejder du tæt sammen med det øvrige salgsteam. Du følger op på leads, tidligere tilbud og projekter og er med til at skabe de første kundemøder.

Efterhånden som du bliver fortrolig med forretningen, får du mere ansvar.

Du kommer til at arbejde med tekniske løsninger inden for et specialiseret produktområde, hvor rådgivning og forståelse for kundens behov er en vigtig del af salget. Det er ikke klassisk “hyldevare-salg”. Du skal forstå kundens udfordring, være nysgerrig og kunne se mulighederne for at skabe en løsning, der giver værdi for kunden.

Hvorfor virksomheden?

Du bliver en del af en professionel salgsorganisation med et stærkt brand i ryggen. Her får du en grundig introduktion til virksomhedens produkter, løsninger, kunder og marked, og du får tæt sparring fra erfarne kolleger, som hjælper dig godt fra start og som gerne vil se dig lykkes.

For den rigtige person er der derfor ikke bare tale om et job. Det er en mulighed for at bygge en karriere inden for salg.

Målet er, at du selvstændigt kan:

  • identificere og kontakte nye kunder
  • skabe relationer og afdække kundernes behov
  • præsentere løsninger og koncepter
  • følge salgsprocessen hele vejen fra første kontakt til aftale
  • opbygge og udvikle din egen kundeportefølje
  • skabe nye projekter og omsætning

Kort sagt: Du starter med at lære forretningen at kende og ender med at drive dit eget salg.

Du får en virksomhed, der ønsker at investere i dig!

Til gengæld forventer vi, at du:

  • har naturligt drive og energi
  • tager initiativ og får ting til at ske
  • trives med opsøgende salg og nye kontakter
  • er vedholdende, også når du får et nej
  • er god til at skabe tillid og relationer
  • arbejder struktureret og følger dine muligheder til dørs
  • har ambitioner om at udvikle dig og skabe resultater

Du behøver ikke være den mest erfarne i lokalet, men du skal have lysten til at blive det.

Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter kvalifikationer.

Virksomheden

Der er tale om en innovativ handels- og rådgivningsvirksomhed i Trekantområdet, som arbejder med tekniske løsninger inden for et specialiseret produktområde.

Virksomheden rådgiver og leverer komplette løsninger til både private og offentlige kunder samt virksomheder inden for blandt andet industri, service og detail.

Gennem tæt kundesamarbejde, høj faglighed og stærk rådgivning har virksomheden opbygget en solid position på markedet.

Ansøg

Er du den rette profil, bedes du mærke din ansøgning og dit detaljerede CV stillingsnummer ”01.09.69” og uploade den her på siden.

Al henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Lone Brøgger Sørensen
lbs@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 19 16 51

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Anton

Vil du vide mere om stillingen?

lone

Lone Brøgger Sørensen

Telefon

Andre stillinger

Projektleder

Get-it-done profil – Nyt team – Totalentrepriser – Kr. 100 mio. Jobbet: Erhverv og Bolig Byg A/S vinder mange spændende byggeopgaver, og denne gang skal

Læs mere om stillingen

Seneste stillinger

Byggeleder

Get it done-profil – Trygge rammer – Kr. 100 mio. Jobbet Erhverv og Bolig Byg A/S søger en byggeleder til Vejle og en byggeleder til projekter på Sjælland til at styre byggeprocesserne på pladserne. Du bliver en vigtig del af et stærkt hold, og når byggeriet er afleveret, kan du

Læs mere

Projektleder

Get-it-done profil – Nyt team – Totalentrepriser – Kr. 100 mio. Jobbet: Erhverv og Bolig Byg A/S vinder mange spændende byggeopgaver, og denne gang skal der leveres et nybyggeri i Vejle. Der er derfor brug for at udvide organisationen med en projektleder, der får det gennemførende ansvar for byggeriet og

Læs mere

Key Account Manager

med teknisk forståelse og passion for kundeservice Vil du være med til at sikre markedets bedste kundeoplevelse i en teknisk underleverandørvirksomhed? Har du erfaring fra metalbearbejdningsbranchen og flair for teknisk salg og kundeservice? Så er det måske dig, vi leder efter. Jobbet Som Key Account Manager bliver du en central

Læs mere