eandersen

Denne stilling er besat. Du kan derfor ikke søge stillingen længere

Du er velkommen til at undersøge vores andre ledige stillinge, oprette dig i vores jobagent eller søge uopfordret.

Har du en solid faglighed inden for løn, og har du lyst til og interesse for digitalisering af processer og arbejdsgange? Er du god til at skabe relationer og tillidsfulde samarbejder?

Jobbet

Svendborg Kommune søger en fagligt dygtig, ambitiøs og relationel stærk afdelingsleder til HR-Løn, der vil være med til at videreudvikle afdelingen med blik for både organisationens behov og de tværgående løsninger. Kommunen er ambitiøs, både når det gælder den faglige understøttelse af kommunens mange ledere og medarbejdere, og i forhold til at lede den digitale udvikling af processer og arbejdsgange.

Afdelingens opgaveportefølje favner bredt og omfatter alt fra håndtering af lønadministration for godt 5.500 ansatte til fortolkning, formidling og implementering af overenskomster og aftaler samt udvikling af løsninger og arbejdsgange.

Din hovedopgave bliver at sætte retning for den videre udvikling af HR-Løn, uden i øvrigt at gå på kompromis med fagligheden og en fortsat stabil drift. Du skal altså sikre en fornuftig balance sådan, at Svendborg Kommune på den ene side fortsat leverer høj kvalitet i ydelserne, og på den anden side løbende omstiller sig og ser nye muligheder for at digitalisere og automatisere arbejdsgange.

Arbejdsopgaverne i HR-Løn er bl.a.:

  • Løn- og personaleadministration for ca. 5.500 ansatte
  • Rådgivning og sparring af kommunens ledere
  • Fortolkning, formidling og implementering af overenskomster og aftaler
  • Deltage i drøftelser og forhandlinger med KL og de faglige organisationer
  • Vedvarende fokus på automatisering, digitalisering og effektive arbejdsgange
  • Fortsat udvikling af organisationsdata og herunder sikre korrekte data samt registreringspraksis
  • Optimering og ajourføring af centrale systemer inden for lønområdet


HR-Løn står konkret over for udbud af løn- og vagtsystemet og indgår derudover i en række tværgående projekter.

Kvalifikationer

Du kommer muligvis fra en lignende stilling med ledelse af lønprocesser og -opgaver. Eller du har indgående kendskab til lønområdet og har flair for og lyst til ledelse. Det er væsentligt, at du drives af og trives med udvikling af lønområdet, kan se muligheder i nye løsninger og processer, og ikke mindst er dygtig til at kommunikere og samarbejde.

Der lægges vægt på følgende faglige kompetencer:

  • Du har en relevant uddannelse samt en stærk faglighed og erfaring, der skal til for at kunne understøtte og påvirke organisationen på lønområdet.
  • Har du ledelseserfaring, er dette en fordel, men det er ikke et krav. Du har en lederuddannelse eller er klar til at tage en. Svendborg Kommune støtter op om din ledelsesudvikling ved bl.a. at tilbyde coaching og deltagelse i tværgående netværk for ledere.
  • Du kan sikre stabil drift og samtidig se nye muligheder og finde de bedste (digitale) løsninger.
  • Du har erfaringer med brug af lønsystemer (f.eks. KMD Opus) og HR-systemer.
  • Du kan forhandle og har erfaring med planlægning og gennemførelse af forhandlingsprocesser.
  • Du har strategisk blik for og erfaring med eller kendskab til procesoptimering, digitalisering og automatisering.
  • Du skal have erfaring med at indgå som rådgiver og sparringspartner på forskellige ledelsesniveauer.
  • Du har gode analytiske evner og blik for detaljer.


Der lægges desuden vægt på, at du som person 

  • er åben og nysgerrig. Du brænder for faget, og stiller spørgsmål til det eksisterende.
  • vil være en troværdig leder med gennemslagskraft i egen afdeling og i organisationen.
  • er god til at skabe relationer og til at samarbejde.
  • sætter pris på en uformel omgangstone og værdsætter en åben dialog – også når det bliver svært. Du evner også at ”stå fast” i de svære forhandlinger og samtidig tilstræbe en respektfuld atmosfære.
  • er en god holdspiller, der lægger vægt på et opløftende samspil og samtidig formår at udnytte forskelligheder og finde de fælles løsninger. 


Se stillingsprofil her


Dine muligheder

Du bliver leder for en velfungerende afdeling på 12 engagerede og erfarne lønkonsulenter samt en elev, der alle sætter en ære i at levere høj kvalitet og korrekt løn til tiden.

Samtidig bliver du en central del af Staben, der organisatorisk er placeret under Kommunaldirektøren. Her vil du indgå i en ledergruppe sammen med stabschefen og de fire øvrige afdelingsledere, hvor der lægges vægt på videndeling, sparring og ledelsesudvikling.

Der vil være et særligt tæt samarbejde med HR-Konsulentafdelingen.

Stabens kerneopgave er at understøtte og påvirke fagområderne, så de kan levere velfærd, der skaber værdi for borgerne. Stabil drift og kompetent rådgivning og sparring inden for lønområdet er derfor afgørende for organisationens samlede succes.

Afdelingen har fokus på at løse opgaverne med høj kvalitet, og der løftes i flok – både i afdelingen og sammen med de øvrige stabsafdelinger. Hverdagen er præget af en uformel omgangstone, hvor dialog og sparring om faglige udfordringer er vigtige, ligesom de gode relationer på tværs prioriteres. 

Endelig er afdelingen optaget af at være gode rollemodeller for den øvrige organisation både i forhold til personale- og ledelsespolitikken og de fire grundlæggende værdier. 

Virksomheden

erwin andersen a/s søger for Svendborg Kommune – Øhavets hovedstad! Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Med stolthed kalder Svendborg Kommune sig for Fyns kulturhovedstad. Der er en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Dagtilbuddene og folkeskolerne er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og der er flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Løn og ansættelse

Det er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1. december 2024.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af individuel kvalifikationsløn.

Ansættelsessted er Rådhuset, Ramsherred 5, 5700 Svendborg.

Ansøg

Ansøgningsfristen er søndag den 6. oktober 2024, så tøv ikke med at kontakte os.

Svendborg Kommune planlægger at afholde første samtalerunde torsdag den 10. oktober 2024. Kandidater, der går videre til anden samtale, vil få udleveret en personprofil med en personlig tilbagemeldingssamtale. Anden samtalerunde forventes afholdt torsdag den 24. oktober 2024. Svendborg Kommune benytter case i forløbet og vil også indhente referencer. 

Al henvendelse behandles fortroligt.

SK

Andre stillinger

Anlægschef

Jord og beton – Kloakmester – Ledelseserfaring Jobbet Med udgangspunkt delvist fra virksomhedens kontor i Jylland og med reference til produktionsledelsen, bliver du den ledende ressource i en vækstproces, hvor

Læs mere om stillingen
Regnskabsmedarbejder

Professionalisme – Uformelt arbejdsmiljø – Varierende opgaver Jobbet: Du er én af de få profiler, der trives med ansvaret for den samlede bogføring og samtidig motiveres af et bredt spænd

Læs mere om stillingen
Account Manager

Relationssalg – Markedsledende – Tekniske salg Denne stilling er for dig, som altid udfordrer status quo og er drevet af at skabe resultater og relationer. Du kommer til at arbejde

Læs mere om stillingen

Seneste stillinger

Anlægschef

Jord og beton – Kloakmester – Ledelseserfaring Jobbet Med udgangspunkt delvist fra virksomhedens kontor i Jylland og med reference til produktionsledelsen, bliver du den ledende ressource i en vækstproces, hvor hovedtemaet er udvikling og forankring af et allerede insisterende forretningsben inden for jord og beton. Så du er en entreprenant

Læs mere

Regnskabsmedarbejder

Professionalisme – Uformelt arbejdsmiljø – Varierende opgaver Jobbet: Du er én af de få profiler, der trives med ansvaret for den samlede bogføring og samtidig motiveres af et bredt spænd af spændende opgaver. Økonomifunktionen er placeret i Bogense, og med reference til direktøren får du ansvaret for den samlede bogføring,

Læs mere

Account Manager

Relationssalg – Markedsledende – Tekniske salg Denne stilling er for dig, som altid udfordrer status quo og er drevet af at skabe resultater og relationer. Du kommer til at arbejde med relationssalg til en bred vifte af eksisterende og nye kunder. Så hvis du interesserer dig for både at flytte

Læs mere