Skip to main content

eandersen

Teknisk chef

Kritisk infrastruktur – Hands-on – Ledelse

Er du klar til at tage styringen af teknisk afdeling og sætte retningen for løsninger, der virker i produktionen? Kan du skabe overblik, fremdrift og et team, der performer – hver dag?

Jobbet:

Med reference direkte til COO bliver det dit ansvar at tage styring, sætte retningen og skabe overblik, så I kommer sikkert og effektivt i mål med gennemarbejdede løsninger, der fungerer i praksis og holder i produktionen. Hver gang.

Teknisk afdeling spiller en nøglerolle i virksomheden, og det er derfor afgørende, at du kan skabe retning, sikre fremdrift og samtidig opbygge et stærkt arbejdsmiljø, hvor teamet trives og performer.

Vi er helt med på, at det ikke efterlader meget tid til selv at sidde og nørde tegninger – og det bliver derfor heller ikke din opgave. Det har virksomheden nemlig allerede et stærkt team på 8-10 dygtige og dedikerede medarbejdere til at varetage. På sigt skal der helt sikkert ansættes flere, så at sætte fremtidens hold bliver dermed også en vigtig opgave.

Helt lavpraktisk bliver dine opgaver følgende:

  • At lede og tage styring – hver dag
  • At sikre levering til tiden
  • At udfordre løsningerne – ikke bare godkende dem
  • At have fokus på, at det, der tegnes, også fungerer i produktionen
  • At fjerne flaskehalse og optimere workflow
  • At skabe struktur, retning og overblik

Du lykkes i rollen som teknisk chef, når teknisk afdeling performer – ikke bare producerer. Når unødvendige arbejdsgange er skåret fra, og der leveres løsninger, der fungerer i praksis.

Jobbet kræver et godt samarbejde med salg og produktion for løbende at sikre den mest lønsomme produktionsrækkefølge.

For hos virksomheden hænger trivsel og performance tæt sammen. Når folk trives, skaber de bedre resultater. Derfor er det også afgørende, at du formår at skabe et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, kvalitet og ansvar går hånd i hånd.

Du ligger allerede lunt i svinget til stillingen, hvis du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du har en teknisk baggrund som konstruktør, ingeniør eller projekteringsleder
  • Du har 5-10 års erfaring fra tegnestue, teknisk afdeling eller projektering – gerne fra en produktionsvirksomhed
  • Du forstår produktionen og ved, hvad der virker i praksis
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel og performance
  • Du tager beslutninger, skærer igennem og skaber fremdrift
  • Du er ikke bange for at stille krav og motiveres af at tage ansvar

Din personlighed er afgørende for succes i jobbet. Du er grundig, godt begavet og har en god analytisk sans. Herudover har du en positiv indstilling samt et godt humør, og du motiveres af at være en bærende ressource i en solid virksomhed.

Du er handlingsorienteret, stærk og fremsynet med et godt overblik, og du evner selvstændigt at prioritere og løse dine mange opgaver, uden at de er beskrevet i detaljen.

Som person

  • er du engageret og har god faglig forståelse.
  • ser du mulighederne i samspillet mellem de forskellige grænseflader.
  • er du aktiv og engageret i at udvikle dine kolleger og i selv at søge ny viden.
  • er du fagligt stolt og pligtopfyldende.

Du tilbydes:

En spændende og udfordrende rolle i en markedsledende virksomhed, hvor du bliver en nøgleressource. Du får et vigtigt ansvarsområde, og du vil møde en bred vifte af faglige og personlige udfordringer.

Ligeledes vil du opleve en solid, jysk virksomhedskultur, der støtter godt op omkring dig og dine aktiviteter, og du vil møde en ledelse og en organisation, der er præget af et højt engagement, professionalisme og en uformel omgangstone på alle niveauer.

Løn- og ansættelsesvilkår står i forhold til de stillede krav.

Virksomheden:

erwin andersen a/s søger for anonym virksomhed i Trekantområdet/Sønderjylland.

Ansøg:

Har du de rette kompetencer og en solid motivation for denne opgave, skal du mærke din ansøgning og dit detaljerede CV stillingsnummer ”02.11.88” og uploade den her på siden.

Al henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Anton

Vil du vide mere om stillingen?

Berit

Berit Dubgaard Lund

Telefon

Andre stillinger

COO

Wingman til direktøren En kompetent medarbejderstab, en stærk kultur, et unikt og bredt kvalitetsproduktprogram, stort kundefokus og godt købmandskab på alle niveauer. Jobbet: Med reference

Læs mere om stillingen

Seneste stillinger

COO

Wingman til direktøren En kompetent medarbejderstab, en stærk kultur, et unikt og bredt kvalitetsproduktprogram, stort kundefokus og godt købmandskab på alle niveauer. Jobbet: Med reference direkte til direktøren får du medansvaret for at drive og udvikle en spændende produktionsvirksomhed, der gennem en årrække har leveret gode resultater. Virksomheden har stadig

Læs mere

Teknisk chef

Kritisk infrastruktur – Hands-on – Ledelse Er du klar til at tage styringen af teknisk afdeling og sætte retningen for løsninger, der virker i produktionen? Kan du skabe overblik, fremdrift og et team, der performer – hver dag? Jobbet: Med reference direkte til COO bliver det dit ansvar at tage

Læs mere

Export Sales Manager

Relationssalg – Markedsledende – Tekniske løsninger Denne stilling er for dig, som altid udfordrer status quo og er drevet af at skabe resultater og relationer. Du kommer til at arbejde med relationssalg til en bred vifte af eksisterende og nye kunder. Så hvis du interesserer dig for både at flytte

Læs mere