eandersen

Denne stilling er besat. Du kan derfor ikke søge stillingen længere

Du er velkommen til at undersøge vores andre ledige stillinge, oprette dig i vores jobagent eller søge uopfordret.

Erfaring – Ledelse

Vil du være det faglige omdrejningspunkt for konstruktionsfaget på sagerne i afdelingen og arbejde med spændende og varierende projekter inden for bolig og erhvervsbyggeri? Og har du lyst til at blive en del af et dygtigt tværfagligt team, hvor humøret og ambitionerne er tårnhøje? Så er du måske den, vi søger!

Jobbet

Vi søger en erfaren fagleder med en stærk faglighed inden for konstruktioner til AFRY’s afdeling Buildings Design i Herlev.

Buildings Design Herlev er et nyt og hurtig voksende team. Teamet består på nuværende tidspunkt af 10 dygtige og ambitiøse ingeniører og projektledere, der til dagligt samarbejder på afvekslende og spændende projekter. På kort tid har de fået opbygget et rigtigt godt sammenhold i teamet. Teamet er kendetegnet ved trivsel og fleksibilitet samt professionelt ved tværfaglighed, inddragelse, sparring og mulighed for at sætte sin faglighed i spil.

Du vil blive en del af et stærkt tværfagligt miljø med kompetente kolleger, der sætter en ære i at yde helhedsorienteret rådgivning.

I teamet arbejdes der med alle aspekter inden for byggeriets mange faser. Du kommer derfor til at indgå i et professionelt fagmiljø, hvor der er fokus på videndeling og det gode samarbejde. Din dagligdag bliver præget af gode kolleger, faglige udfordringer og stor medbestemmelse.

I din hverdag kommer du bl.a. til at arbejde med følgende:

  • Agere LEAD-ingeniør på større og mindre projekter, hvor du sætter retninger og principper.
  • Supportere projekter i de øvrige forretningsområder for infrastruktur, energi og industri.
  • Være med til at sætte dit præg på en nyopstartet afdeling i vækst.
  • Agere bygværksprojekterende for både nybyg- og renoveringsopgaver.
  • Sparre med og rådgive kolleger internt i forhold til projektering inden for byggeri.
  • Skabe en tryg relation med kunden og yde ekstern rådgivning med henblik på optimale valg og løsninger.
  • Udføre fagtilsyn.
  • Være en dygtig formidler af faglig viden.

Kvalifikationer

Din personlighed og erfaring er nøglen til succes i denne rolle. Du er skarp, analytisk og handlekraftig. Udover det, er du grundig, positiv og har gåpåmod. Din motivation kommer fra at være den centrale drivkraft i en professionel og moderne virksomhed.

Vi forestiller os at du vil passe godt ind i jobbet, hvis du:

  • har solid erfaring fra rådgiverbranchen med projektering af konstruktioner.
  • har en teknisk uddannelsesbaggrund som diplom- eller civilingeniør.
  • har erfaring med koordinering af tværfaglige grænseflader,
  • du er hjemmevant i ageren inden for rammerne af bygningsreglementet, Eurocodes og DS, helt konkret ift. SBI271 og DS1140,
  • har en baggrund som generalist og ser muligheder frem for forhindringer.
  • trives i at arbejde i projektteams – både inden for eget fag samt tværfagligt.
  • kan arbejde selvstændigt og drive fagdisciplinen på projekter og være ansvarlig for den tværfaglige koordinering.
  • evner at sætte dig ind i og analysere uvante problemstillinger og omsætte det til et slutprodukt.
  • har lyst til at præge en afdeling i opstartsfase, både socialt og fagligt.
  • er parat til at ”gå den ekstra meter” for kollegerne og projekterne.

Du tilbydes

Kan du se dig selv i ovenstående, tilbydes du et spændende og udfordrende job i en succesfuld og jordnær virksomhed. Med værdierne brave, devoted, teamplayer bestræbes der hver dag på at skabe en stærk virksomhedskultur, der med projekterne og kunden i fokus, leverer de bedste løsninger. 

Du får afvekslende og varierende opgaver og projekter for store og velkendte private og offentlige kunder i tværfagligt samarbejde med førende eksperter, så der er gode udviklingsmuligheder i en af Nordens største ingeniørvirksomheder.

Mere konkret tilbydes du: 

  • Fleksible og familievenlige arbejdsforhold.
  • Løn efter kvalifikationer på et konkurrencedygtigt niveau. 
  • God pensionsordning, tryg sundhedsforsikring og massageordning. 
  • Sund kantineordning.
  • Aktiv personaleforening med forskellige arrangementer.
  • Kompetente kolleger, der har et rigtig godt sammenhold – ikke blot i teamet, men i hele AFRY.

Der arbejdes kontinuerligt på at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvilket mærkes både i det daglige samarbejde, balancen mellem privatliv og arbejdsliv, sociale arrangementer og ikke mindst muligheden for at tage ansvar og gøre en forskel. Kulturen er kendetegnet ved orden og selvstændighed, med en stærk ambition om at levere opgaver af høj kvalitet ned til mindste detalje.

Virksomheden

erwin andersen a/s søger for AFRY, der er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 19.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er der omkring 850 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharma-industri, automation, energi og arkitektur.

AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Der samarbejdes på tværs af fag og landegrænser, og dette giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i det daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.  

Der stræbes efter en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Der arbejdes bevidst med inklusion og diversitet – så alle kan være dem selv. Og så er de vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne.

Ansøg

Vi glæder os til at høre fra dig, så upload din ansøgning og dit detaljerede CV mærket ”02.03.28” på denne side.

Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Afry

Andre stillinger

Økonomiansvarlig

Professionalisme – Uformelt arbejdsmiljø – Varierende opgaver Jobbet Du er én af de få profiler, der trives med ansvaret for den samlede bogføring og samtidig motiveres af et bredt spænd

Læs mere om stillingen
Afdelingsleder

Jord og beton – Kloakmester – Ledelse Jobbet Med base på virksomhedens kontor i Jylland og med reference til produktionsledelsen får du en nøglerolle i en spændende vækstfase. Du bliver

Læs mere om stillingen
Fabrikschef/CEO

Ledelse – Generationsskifte  Kan du lede en kompetent medarbejderstab i en stærk kultur med et unikt produktprogram, funderet på stor kundefokus og godt købmandskab på alle niveauer? Rollen – et

Læs mere om stillingen

Seneste stillinger

Økonomiansvarlig

Professionalisme – Uformelt arbejdsmiljø – Varierende opgaver Jobbet Du er én af de få profiler, der trives med ansvaret for den samlede bogføring og samtidig motiveres af et bredt spænd af spændende opgaver. Økonomifunktionen er placeret både i Arnum og Kolding, og med reference til ejerne får du ansvaret for

Læs mere

Afdelingsleder

Jord og beton – Kloakmester – Ledelse Jobbet Med base på virksomhedens kontor i Jylland og med reference til produktionsledelsen får du en nøglerolle i en spændende vækstfase. Du bliver en central drivkraft i arbejdet med at videreudvikle og forankre et allerede etableret forretningsområde inden for jord og beton. Du

Læs mere

Fabrikschef/CEO

Ledelse – Generationsskifte  Kan du lede en kompetent medarbejderstab i en stærk kultur med et unikt produktprogram, funderet på stor kundefokus og godt købmandskab på alle niveauer? Rollen – et planlagt generationsskifte Vil du stå i spidsen for en veldrevet produktionsvirksomhed med international succes, der er er en del af

Læs mere