Teknik og mennesker
Jobbet
Med reference direkte til ledelsen, bliver du bygningsansvarlig og får ledelsesansvaret for Teknisk Service med 4 engagerede medarbejdere med forskellige tekniske kompetencer og anciennitet.
Kulturen er åben, samarbejdsorienteret og præget af høj faglighed. Afdelingen er kendetegnet ved et stærkt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og altid er til rådighed.
Du skal sikre den fortsatte trivsel i afdelingen og fortsætte udviklingen af de faglige kompetencer samtidig med, at du sikrer, at Spinderihallernes bygninger vedligeholdes og serviceres korrekt.
Samtidigt skal du arbejde med at sikre en bæredygtig udvikling af husets forbrug. Du skal derfor både kunne have en god bygningsforståelse og indgå i driften, hvor det er nødvendigt.
Sammen med dine kolleger får du ansvaret for at
- drifte og vedligeholde bygninger og udearealer på matriklen.
- sikre serviceaftaler til matriklens tekniske installationer.
- stå for husets sikkerhedsordninger – herunder selv indgå i løsning omkring telefonordning.
- servicere kontorer og mødelokaler.
- være ansvarlig for bygningernes IT-systemer.
- videreudvikle bæredygtige vedligeholdelsesplaner.
- sikre projektstyring af f.eks. ombygninger og renoveringer.
- sikre koordinering af teamets opgaver – herunder planlægge bemanding af huset, ferieplaner, driftsmøder osv.
Derudover skal du løbende sikre, at lovgivningsmæssige krav og vejledninger m.v. altid er up to date.
Kvalifikationer
Der er flere mulige indgange til denne stilling, men vigtigst er, at du har en solid erfaring med bygningsdrift og energiledelse og er vant til at planlægge og styre bygningsprojekter. Ligeledes har du god erfaring med CTS, ABA og ADK-systemer.
Du har ordenssans og øje for de små detaljer. Du tænker både konstruktivt og kreativt i forhold til opgaveløsning, og så er du kendt for at nå i mål med alle typer af opgaver. Derudover er du struktureret, kan planlægge bemanding af huset, koordinere og fordele opgaver, og så er du dygtig til at samarbejde og dele viden med dine kolleger i teamet.
Da stillingen kræver tunge løft og mange timer på gulvet, kræves det, at du er i god fysisk form.
Som leder for et veldrevet team er du et fyrtårn, der, med fokus på trivsel, evner at lede dine medarbejdere med et individuelt og nysgerrigt syn samt en motiverende og inspirerende tilgang. Du evner således både at flytte mennesker og tekniske opgaver.
Ligeledes har du evnen til at samle folk, også på tværs af en organisation, og du forstår samtidig den verden, der også er uden for det tekniske felt.
Din teoretiske baggrund kan f.eks. være maskinmester, bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende.
Du lander i et mangfoldigt hus med en bred brugergruppe, og derfor skal du have en serviceminded tilgang, hvor ingen opgaver eller spørgsmål er for store eller små. Du møder brugerne med et smil og en høj grad af service – det gælder uanset, om du og temaet servicerer gæster, lejere, studerende eller kolleger. Og så kan du holde hovedet koldt i pressede situationer.
Du tilbydes
Du får her en unik mulighed for at kombinere dine ledelsesmæssige, tekniske og menneskelige evner i et job, hvor behovet for ledelse og udvikling går hånd i hånd med teknik og brugerfokus.
Du bliver leder for et yderst kompetent og engageret teknisk team – en gruppe medarbejdere, som støtter hinanden i opgaveløsningen. Stillingen er placeret i driftsteamet med i alt 20 ansatte, og du får en tæt relation til alle husets øvrige teams.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer). Ingen dage er ens, og arbejdstiderne kan variere.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Virksomheden
erwin andersen a/s søger for Spinderihallerne, der er Vejle Kommunes store innovationsmiljø med over 15.000 m2 fordelt på 3 store huse og et stort udendørsareal. Området er i rivende udvikling, og huser fra 1. september også et stort campusmiljø for Syddansk Universitet Vejle. Nu udvides Teknisk Service-teamet, og vi søger derfor en Facility Manager til at stå i spidsen for den samlede bygningsmasse på matriklen.
Spinderihallerne er oprindeligt gamle fabriksbygninger ombygget til i dag at huse et stort innovationsmiljø, forskellige kulturinstitutioner- og foreninger, digitalt værksted, cafe, møde- og konferencefaciliteter. Hertil kommer, at huset ofte bruges til udstillinger, og forskellige events. Pt. går årligt 185.000 gæster gennem huset – de kommende år bliver det endnu flere.
Ansøg
Hvis denne stilling er noget for dig, mærkes din ansøgning og dit detaljerede CV stillingsnummer ”02.06.73” og uploades her på siden.
Al henvendelse behandles fortroligt.
Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.
Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19
Ansøgningsfrist: Snarest muligt