eandersen

Denne stilling er besat. Du kan derfor ikke søge stillingen længere

Du er velkommen til at undersøge vores andre ledige stillinge, oprette dig i vores jobagent eller søge uopfordret.

Koordinering – Planlægning – Kommunikation – Træning til vindmøllebranchen, worldwide

Vi leder efter en medarbejder, der har det ekstra, som gør en forskel!

Du skal trives med at tage ansvar og sikre, at tingene lykkes. Du er selvstændig og har en stærk evne til at få tingene gjort på en grundig og effektiv måde.

Derudover er du en stabil og jordnær person, som kan navigere i et internationalt miljø og samarbejde med et team, der arbejder tæt sammen om at nå fælles mål. I Danish Wind Power Academy værdsættes et arbejdsmiljø, hvor alle støtter hinanden, og hvor medarbejderne trives på tværs af kulturer og tidszoner.

Tempoet kan være højt, men du ser det som en mulighed for at udvikle dig og bidrage. Hvis du føler, det er dig, vi beskriver, vil vi gerne høre fra dig!

Jobbet – de mange tråde, du holder styr på

Fra hovedkontoret i Middelfart og med reference til virksomhedens COO, bliver du en del af koordineringsteamet på i alt 3 personer.

Der er tale om en stilling med et stort ansvar, hvor din primære rolle bliver at koordinere dine internationale aktiviteter i forbindelse med afvikling af træning og uddannelse til vindmøllebranchen. Der er rig mulighed for sparring tværfagligt med kolleger, både teknisk, fagligt og opgavemæssigt. Danish Wind Power Academy sidder i et åbent, tværfagligt kontormiljø, hvor der ikke er langt til sparring eller en hjælpende hånd.

Du bliver således ansvarlig for en bred vifte af opgaver, hvor du skal samle trådene i hele processen fra start til slut. Opgaverne strækker sig fra de indledende koordinationsmøder med virksomhedens trænere internt samt kunder eksternt, over koordinering af rejser, indhentning af data fra kunderne, planlægning og gennemførelse af træningsaktiviteter, til facilitering af feedback efter endt træning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kommercielle aktiviteter, har siddet i en rejseplanlægningsafdeling eller har erfaring med kursuskoordinering fra eksempelvis hotelbranchen.

Koordinator – dette er opgaverne

  • Ansvar for egne opgaver i ovennævnte proces fra start til slut
  • Koordinationsmøder (Teams) med både trænere og kunder på engelsk
  • Opfølgning på aftaler og udfyldning af checklister for opgaver i koordineringsprocessen
  • Indsamling og håndtering af data og information fra kunden i forbindelse med hver træning
  • Planlægning og kalenderstyring af alle touchpoints for hver træning
  • Booking af rejser og trænerudstyr samt forsendelser af kursusmateriale
  • Kvalitetssikring af processer og materialer samt print af disse
  • Ajourføring af kunde- og kursistdatabase
  • Deltagelse i planlægningsmøder og opfølgning på besluttede tiltag
  • Bidrage til løbende håndtering og eksekvering af optimeringstiltag
  • Ad hoc opgaver, telefonpasning, indkøb af kontor- og forbrugsartikler, arkivering mv.

Overblik og samarbejdsevne

Det er afgørende, at du kan bevare overblikket og navigere i en hverdag, der er præget af et, til tider, højt aktivitetsniveau, og at du har evnen til at samle de utallige tråde, der fører virksomheden til succes. Du skal besidde en disciplineret holdning til overholdelse af deadlines – og ikke være bange for at holde dine kolleger og kunderne op på disse.

Så du skal kunne trives med at jonglere og prioritere opgaver, der både dækker fremadrettede, igangværende og afsluttede aktiviteter (arkivering). Da du får en bred international kontaktflade, er det et krav, at du behersker engelsk på højt niveau i skrift og tale, og yderligere er det en fordel hvis du kan andre sprog. Koncernsproget er engelsk, og alle møder foregår på engelsk.

Din personlighed er ligeledes afgørende for din succes. Du har en stor kapacitet, er proaktiv og selvdreven, og så evner du at skabe et stærkt og motiverende samarbejde på tværs af både organisation og kunder. Samtidig kan du sætte dig igennem og træde i karakter, når det er nødvendigt.

Virksomheden opererer worldwide i forskellige tidszoner, og der vil derfor jævnligt være Teams møder og telefonsamtaler uden for normal arbejdstid, der afspejler tidszoner i USA, Australien mm. 

Hvad du kan forvente

Et selvstændigt og varieret job, med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en innovativ, mindre vækstvirksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor der er plads til, at du byder ind med dine ideer og kompetencer. Omgangstonen er uformel, og grundprincipperne er ”frihed under ansvar”, men altid med stort fokus på både professionalisme og kvalitet. 

Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt.

Stillingen ønskes besat snarest, men vi venter gerne på den rigtige.

Virksomheden:

Danish Wind Power Academy, med hovedkontor i Middelfart, datterselskab i USA og salgskontor i Italien, er en innovativ, international trænings- og uddannelsesvirksomhed i kraftig vækst. Danish Wind Power Academy træner i dag en bred vifte af de største energiselskaber i verden via et unikt og resultatskabende uddannelseskoncept, der afsættes til vindmøllebranchen worldwide. Konceptet skaber en direkte målbar effekt og værdi hos deres kunder, bl.a. via konkret optimering af vindmølleparkers drift verden over. Til en fuldtidsstilling søges en international kursuskoordinatorprofil, der kan styrke de interne processer.

Ansøg:

Er stillingen noget for dig, bedes du mærke din ansøgning og dit detaljerede CV stillingsnummer ”01.09.49” og uploade den her på siden.

Al henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Lone Brøgger Sørensen
lbs@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 19 16 51

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

dwpa

Andre stillinger

Franchisetager

der kan løfte en solid ejendomsmæglerforretning til næste niveau Er du én af de få….. …..der naturligt tager ejerskab og kan gøre en forskel i et stærkt marked med stor

Læs mere om stillingen

Seneste stillinger

Project Manager Service & Aftersales

Innovativ vækstvirksomhed Jobbet: Med reference til Teamlead Retrofit og med udgangspunkt fra kontoret i Vester Aaby på Sydfyn, bliver du bindeled mellem kunder og interne kolleger og afdelinger i AABO-IDEAL Group inden for service- og aftersalesopgaver, så den bedst mulige service og kundeoplevelse sikres. Som projektleder får du ansvaret for

Læs mere

Projektchef – byggeri Sjælland

Erfaring – Ledelse – Hands on Jobbet Med udgangspunkt fra hovedkontoret i Farum og med reference til sektionschefen får du som projektchef et selvstændigt ansvar for ét eller flere omfattende byggeprojekter, hvor de største projekter kan have en samlet projektsum på op til kr. 500 mio. Der er således tale

Læs mere

Sales Manager

Relationssalg – Markedsledende – Tekniske løsninger Denne stilling er for dig, som altid udfordrer status quo og er drevet af at skabe resultater og relationer. Du kommer til at arbejde med relationssalg til en bred vifte af eksisterende og nye kunder. Så hvis du interesserer dig for både at flytte

Læs mere