Skip to main content

eandersen

Produktionsleder – anlæg

Projektstørrelse fra 5 til 50 mio. kr. – Anlægsopgaver på Sjælland

Væksten forsætter med en række spændende projekter inden for industri-, institutions- og boligbyggeri, ligesom der er opbygget en rigtig god pipeline langt ind i 2027. Det betyder, at HMC Byg og Anlæg A/S nu mander op i organisationen og søger endnu flere produktionsledere.

Jobbet:

Med reference til ledelsen får du ansvaret for at lede, drive og udvikle jord-, kloak og betonentrepriser i størrelsesordenen kr. 5-50 mio. i en solid entreprenørvirksomhed i vækst.

”Hands on” bliver en væsentlig og helt naturlig del af jobbet, og du skal forstå, hvad der sker omkring dig, så du også kan optræde som en tæt og engageret sparringspartner for dine kolleger – I skal sammen skabe et stærkt team!

Dit udgangspunkt er på kontoret i Glostrup, hvor du møder ind efter behov – ellers vil du skulle beskæftige dig rundt på forskellige byggepladser, hvor du har det gennemførende ansvar for egne anlægsopgaver, herunder:

  • Ledelse af teamet/sjakket på anlægsprojekterne, herunder fordeling af opgaver og sikring af fremdrift og kvalitet
  • Koordinering af egenproduktionen
  • Ressourcestyring i tæt samarbejde med ledelsen, herunder ansvar for materiel, materialer og mandskab
  • Deltagelse i byggemøder

Du kommer således til at fungere som drivkraften på dine egne opgaver, med reference til ledelsen.

Du er én af de ganske få i branchen, der virkelig evner at levere et færdigt projekt til perfektion, med fokus på både tid og kvalitet.

Dine opgaver kommer du til at løse i et miljø præget af frihed under ansvar. Du skal således trives med at gå forrest, og du er absolut typen, der kan ”stå på egne ben”. Du står dog aldrig alene, idet både dit team og din ledelse altid vil være der som backup. HMC Byg & Anlæg A/S har en stærk og solid kultur, hvor ingen lades i stikken, og alle går efter det samme mål.

Kvalifikationer:

Du er en ener. Du evner således både at have fingrene dybt nede i mulden samtidig med, at du aldrig glemmer at se det hele lidt fra oven. Vi ved det. Jobbet kræver, at du både kan blæse og have mel i munden!

Om du har 3 eller 15 års erfaring i ledelse af anlægsprojekter, er ikke afgørende. Men du har selvstændigt styret krævende anlægsprojekter i mål med succes, både målt på tid, økonomi og kvalitet.

Du har en høj arbejdskapacitet og en solid arbejdsmoral, og din lederstil afspejler overblik, gennemslagskraft, fremsyn og engagement. Gode kommunikations- og forhandlingsevner er ligeledes væsentlige egenskaber, både i forhold til internt og eksternt samarbejde, bl.a. fordi du også får en tæt kundekontakt.

Ligeledes har du en relevant teoretisk uddannelse, eksempelvis som struktør, konstruktør eller ingeniør.

Dansk i skrift og tale behersker du på forhandlingsniveau.

Du tilbydes:

En plads i et stærkt team, båret af en sund virksomhedskultur og en nærværende og dygtig ledelse. Du lander i et selvstændigt job, hvor du får plads til at vise, hvad du dur til.

Du kommer om bord i en økonomisk solid, landsdækkende entreprenørvirksomhed, der tilbyder dig en unik mulighed for at bevise dine færdigheder som produktionsleder samtidig med, at du kan udvikle dig både fagligt og personligt i en innovativ organisation.

Du får nogle engagerede og kompetente kolleger, og du vil opleve et miljø, der er præget af en uformel omgangstone, professionalisme, handlekraft samt hurtige beslutningsprocesser, og det hele krydret med godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Virksomheden:

erwin andersen a/s søger for HMC Byg og Anlæg A/S, som er en solid og velkonsolideret bygge- og anlægsvirksomhed med hovedsæde placeret i Løgstør. Virksomheden råder over yderligere 4 kontorfaciliteter i Jylland og 1 stort kontor på Sjælland. Med mere end 35 års erfaring i branchen, værdsætter HMC Byg og Anlæg A/S et tæt samarbejde med deres kunder, og uanset om det drejer sig om omfattende hoved- og totalentrepriser eller mindre specialopgaver, har man ekspertisen og erfaringen til at levere kvalitetsløsninger.

Ansøg:

Er du den rette kandidat til dette job, mærkes dit detaljerede CV og ansøgning stillingsnummer ”02.07.74” og uploades her på siden.

Al henvendelse behandles fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

hmc logo

Vil du vide mere om stillingen?

Berit

Berit Dubgaard Lund

Telefon

Andre stillinger

Seneste stillinger

Produktionsleder – anlæg

Projektstørrelse fra 5 til 50 mio. kr. – Anlægsopgaver på Sjælland Væksten forsætter med en række spændende projekter inden for industri-, institutions- og boligbyggeri, ligesom der er opbygget en rigtig god pipeline langt ind i 2027. Det betyder, at HMC Byg og Anlæg A/S nu mander op i organisationen og

Læs mere

Freelance forsikringsagent

Dansk Fartøjsforsikring – lokale kræfter i hele Danmark Opgaven Dansk Fartøjsforsikring er en del af Fiskernes Forsikring. Virksomheden er netop flyttet til Middelfart, og i den forbindelse er der sat gang i en række nye initiativer og udviklingsprojekter. Man ønsker bl.a. at etablere et helt nyt salgsnetværk. Hertil søges engagerede

Læs mere

Økonomiassistent/bogholder

Begavet talknuser med gode sociale kompentencer Du er en atypisk økonomiprofil Du er en atypisk talprofil, der favner bredt og trives med bredde i opgaverne uden at gå på kompromis med dybde og kvalitet. Med evnen til at drive både dig selv og de processer, du har ansvaret for, er

Læs mere