eandersen

Project Manager

Innovativ vækstvirksomhed – Tekniske projekter

Jobbet:

Med reference til Head of Projects og med udgangspunkt fra kontoret på Fyn, får du ansvaret for at føre projekter sikkert i mål fra overdragelse fra salg til færdig levering – og videre til Service & Aftersales. Du bliver omdrejningspunktet, der sikrer struktur, kvalitet og fremdrift, samtidig med at kundekontakt bliver en naturlig del af rollen – fra opstart og gennemførelse til endelig aflevering – ligesom du har en tæt og løbende dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere og underleverandører.

Du lander i en central rolle i virksomhedens samlede værdikæde og bliver en nøgleperson i at skabe sammenhæng på tværs af organisationen. Med fokus på et stærkt tværfagligt samarbejde sikrer du, at projekterne leveres til tiden, inden for budgettet og i den aftalte kvalitet.

Der er tale om et job, hvor det sjældent går, ”som præsten prædiker”. Du skal derfor motiveres af den ”puls”, der er i en sådan opgave, hvor beslutninger ofte skal træffes hurtigt.

Der må forventes 15-20 rejsedage.

Kvalifikationer:

Du har en relevant uddannelse som tekniker eller ingeniør og flere års erfaring med projektledelse, gerne suppleret med en projektlederuddannelse. Det vigtigste er, at du er velfunderet til en sådan opgave, både i teori og praksis.

Vi søger en struktureret og selvkørende profil, der tager ansvar og har styr på tingene, også når hverdagen er travl. Opgaver bliver prioriteret effektivt, og du ved, hvornår det giver mening at delegere. Du arbejder målrettet med fokus på resultater og trives i samarbejde med andre. Samtidig er du god til at skabe klarhed og sikre, at dine budskaber bliver forstået.

Din personlighed er ligeledes afgørende, hvis du skal lykkes med denne opgave. Dit engagement og viljen til at skabe resultater, kombineret med egenskaber som gennemslagskraft, overblik, vedholdenhed og en høj grad af fremsyn, er afgørende forudsætninger for din succes. Desuden har du stærke sociale kompetencer og gode kommunikations- og forhandlingsevner.

Dansk, tysk og engelsk behersker du i skrift og tale på forhandlingsniveau, og så motiveres du ganske enkelt af at være en bærende ressource i et dynamisk miljø.

Du tilbydes:

En udfordrende og ansvarsfuld stilling med stor variation, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på projekter og arbejdsgange i en innovativ vækstvirksomhed med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling. Her får du har mulighed for en spændende karriere i et professionelt og vækstorienteret miljø.

Virksomheden er bygget på et solidt fundament af stærke værdier, en sund og uformel virksomhedskultur og et godt markedsrenommé. Du får et tæt samarbejde med engagerede kolleger og en udviklingsorienteret ledelse, der absolut ikke sidder på hænderne. Kulturen i virksomheden er præget af tillid, team-ånd, proaktiv adfærd, ordentlighed og ærlighed.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Virksomheden:

erwin andersen a/s søger for anonym virksomhed. Vores klient er en solid og velkonsolideret vækstvirksomhed med hovedkontor på Fyn og projekter flere steder i verden. Virksomheden, der ca. har 100 ansatte, leverer bl.a. komplekse procesanlæg til en bred vifte af kunder. Man er markedsledende og har et velanset renommé worldwide. Virksomheden har mere end 60 års erfaring og stor knowhow, og man har udviklet et markedsledende setup, der sikrer skræddersyede projekter. For at styrke virksomhedens flow og den internationale projektledelse søges nu en stærk profil med international ledelseserfaring.

Ansøg:

Er dette en udfordring for dig, bedes du uploade din ansøgning og dit detaljerede CV mærket stillingsnummer ”02.02.63” her på siden.

Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Anton

Vil du vide mere om stillingen?

Berit

Berit Dubgaard Lund

Telefon

Andre stillinger

Fabrikschef/CEO

Ledelse – Generationsskifte  Kan du lede en kompetent medarbejderstab i en stærk kultur med et unikt produktprogram, funderet på stor kundefokus og godt købmandskab på

Læs mere om stillingen

Seneste stillinger

Økonomiansvarlig

Professionalisme – Uformelt arbejdsmiljø – Varierende opgaver Jobbet Du er én af de få profiler, der trives med ansvaret for den samlede bogføring og samtidig motiveres af et bredt spænd af spændende opgaver. Økonomifunktionen er placeret både i Arnum og Kolding, og med reference til ejerne får du ansvaret for

Læs mere

Afdelingsleder

Jord og beton – Kloakmester – Ledelse Jobbet Med base på virksomhedens kontor i Jylland og med reference til produktionsledelsen får du en nøglerolle i en spændende vækstfase. Du bliver en central drivkraft i arbejdet med at videreudvikle og forankre et allerede etableret forretningsområde inden for jord og beton. Du

Læs mere

Fabrikschef/CEO

Ledelse – Generationsskifte  Kan du lede en kompetent medarbejderstab i en stærk kultur med et unikt produktprogram, funderet på stor kundefokus og godt købmandskab på alle niveauer? Rollen – et planlagt generationsskifte Vil du stå i spidsen for en veldrevet produktionsvirksomhed med international succes, der er er en del af

Læs mere