Skip to main content

eandersen

Projektleder – egenproduktion

Anlægsprojekter – Jord, kloak, beton og belægning – Nord- og Vestjylland

Har du erfaring med anlægsentrepriser og lyst til at lede spændende anlægsprojekter i Nord- og Vestjylland? Så er det måske dig, vi søger.


Jobbet

Med reference til afdelingschefen og med base i Thisted, får du ansvar for ledelsen af anlægsprojekter i Nord- og Vestjylland. Der kan også forekomme opgaver andre steder i landet afhængigt af projektporteføljen.

I anlægsafdelingen arbejdes der primært i hovedentreprise for offentlige kunder (kommuner, forskellige forsyninger, m.v.) og private investorer, men også som stor-/fagentreprenør for udvalgte totalentreprenører. Derudover arbejder man ind i egne hoved- og totalentrepriser (for virksomhedens egen byggeriafdelinger) med egenproduktion af jord, kloak, beton og belægning.

Som projektleder hos HMC får du en central rolle i planlægning, koordinering og gennemførelse af anlægsprojekter. Du arbejder tæt sammen med kollegaer, bygherrer og rådgivere og sikrer, at projekterne leveres til tiden, i den rette kvalitet og inden for budgettet.

Dine primære arbejdsopgaver vil således være:

  • Styring af egne anlægsprojekter, herunder sikre at projekterne bliver gennemført optimalt med fokus på tid, kvalitet og økonomi
  • Projektøkonomi og efterkalkulation
  • Indkøb og kontraktforhandlinger
  • Udarbejde og revidere tidsplaner
  • Arbejdsmiljø og kvalitetssikring
  • Sikre en god arbejdsånd og moral blandt de ansatte
  • Udregning af selvstændige tilbud til fremtidige sager i tæt samarbejde med dine kolleger


”Hands on” bliver en væsentlig og helt naturlig del af jobbet, og du skal forstå, hvad der sker omkring dig, så du også kan optræde som en tæt og engageret sparringspartner for dine kolleger – I skal sammen skabe et stærkt team!


Kvalifikationer

Du har solid erfaring som projektleder med styring af anlægsopgaver og erfaring med egenproduktion. Du er en resultatorienteret, vedholdende og selvkørende lederprofil, med styr på detaljerne og dine processer. Derudover formår du at bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften. Du tager ansvar, træffer beslutninger og sikrer fremdrift i opgaverne. Samtidig er du en god kollega, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø.

Herudover er din personlighed afgørende for din succes. Du er viljestærk og fokuseret på dine mål, ligesom du er sympatisk og har rigtig gode kontakt- og forhandlingsevner, kombineret med den nødvendige fasthed og gennemslagskraft. Du kan skabe struktur og har en solid økonomisk indsigt og god forretningsforståelse.


Du tilbydes

HMC Byg og Anlæg A/S har et solidt kundegrundlag og et stort vækstpotentiale, så der vil være rig mulighed for at være med til at præge en attraktiv bygge- og anlægsvirksomhed, hvor du helt naturligt bliver den drivende kraft i egenproduktionen. Med reference til en kompetent og engageret afdelingschef, der samtidig evner at lede med ”løse tøjler”, og i tæt samarbejde med en fagligt stærk organisation, bliver du én af dem, der skal flytte virksomheden til næste niveau.

Du bliver en del af et fagligt stærkt og velfungerende team, hvor godt kollegaskab og arbejdsglæde går hånd i hånd. Her får du gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, engagerede kollegaer og plads til at være dig selv. Du bliver samtidig en del af en attraktiv arbejdsplads med ordnede forhold, hvor trivsel, udvikling og samarbejde er i fokus.

Løn- og ansættelsesvilkår står i forhold til de stillede krav.


Virksomheden

erwin andersen a/s søger for HMC Byg og Anlæg A/S, som er en solid og velkonsolideret bygge- og anlægsvirksomhed med hovedsæde placeret i Løgstør. Virksomheden råder over 4 kontorfaciliteter i Jylland og 1 stort kontor på Sjælland. Med mere end 35 års erfaring i branchen, værdsætter HMC et tæt samarbejde med deres kunder, og uanset om det drejer sig om omfattende hoved- og totalentrepriser, som typisk vil ligge fra kr. 10 mio. til kr. 200 mio. eller mindre specialopgaver, har man ekspertisen og erfaringen til at levere kvalitetsløsninger. Væksten forsætter langt ind i 2027, og derfor søges nu en projektleder til egenproduktion med base i Thisted.


Ansøg

Har du de rette kompetencer og en solid motivation for denne opgave, skal du mærke din ansøgning og dit detaljerede CV stillingsnummer ”02.08.77” og uploade den her på siden.

Al henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

    Berit Dubgaard Lund
    bdl@eandersen.dk
    Tlf.: 64 41 48 40
    Tlf.: 40 17 61 19

    Ansøgningsfrist: Snarest muligt

    hmc logo

    Vil du vide mere om stillingen?

    Berit

    Berit Dubgaard Lund

    Telefon

    Andre stillinger

    Seneste stillinger

    Projektleder – egenproduktion

    Anlægsprojekter – Jord, kloak, beton og belægning – Nord- og Vestjylland Har du erfaring med anlægsentrepriser og lyst til at lede spændende anlægsprojekter i Nord- og Vestjylland? Så er det måske dig, vi søger. Jobbet Med reference til afdelingschefen og med base i Thisted, får du ansvar for ledelsen af

    Læs mere

    Afdelingschef – anlæg

    Stort vækstpotentiale – Nord- og Midtjylland   Jobbet Med reference til regionschefen og som en del af ledelsen, får du ansvaret for at lede, drive og udvikle anlægsafdelingen i en velrenommeret bygge- og anlægsvirksomhed. HMC Byg og Anlæg A/S har et solidt kundegrundlag og et stort vækstpotentiale. Du får det

    Læs mere

    Belysningsspecialist

    Lysberegning, projektering og teknisk rådgivning To veje ind i jobbet Vi søger både den erfarne specialist og dig, der har ambitionen om at blive det. Måske kommer du med flere års erfaring inden for belysning, projektering, lysberegninger eller teknisk rådgivning. I så fald får du mulighed for hurtigt at tage

    Læs mere