Skip to main content

eandersen

Tryghed i rekrutteringsprocessen skaber bedre ansættelser

Indholdsfortegnelse

Når virksomheder taler om rekruttering, handler det ofte om tempo, kompetencer og resultater. Men én afgørende faktor bliver gang på gang undervurderet: tryghed i rekrutteringsprocessen.

En god rekrutteringsproces handler ikke kun om at finde den rigtige kandidat. Det er selvfølgelig målet, men den handler også om at skabe tillid, gennemsigtighed og ro hos både virksomhed og kandidat. Når mennesker føler sig trygge, træffer de bedre beslutninger. Det gælder også ved ansættelser.

Hos erwin andersen a/s har vi gennem mere end 30 år oplevet, hvordan en struktureret og menneskelig rekrutteringsproces skaber bedre matches og stærkere samarbejder. Der opstår en helt anden dynamik, som giver markant anderledes og bedre resultater.

Mange virksomheder fokuserer primært på CV, erfaring og faglige kvalifikationer. Men den bedste rekrutteringsproces går dybere og bredere end det. Hos erwin andersen a/s afdækker vi også motivation, personlighed, værdier og kulturmatch. Det er ofte her, at vi ser en tydelig forskel mellem om det bliver en kort ansættelse eller et langvarigt samarbejde.

Hvorfor er tryghed vigtig i en rekrutteringsproces?

Kandidater investerer tid, energi og følelser i processen. Virksomheder investerer ressourcer, forventninger og fremtidige planer. Vi ser igen og igen, at når processen bliver uklar, forhastet eller uprofessionel, opstår der hurtigt usikkerhed og der er risiko for, at kandidaterne mister tillid til virksomheden. Beslutninger bliver forhastede og risikoen for fejlansættelser stiger dermed.

Omvendt skaber en gennemtænkt rekrutteringsproces ro og overblik. Vi oplever, at kandidaterne tør være mere ærlige og virksomhederne får dermed et mere retvisende billede af personen bag CV’et. Det giver et langt stærkere beslutningsgrundlag.

Tryghed i erwin andersen a/s handler blandt andet om:

  • Klar kommunikation gennem hele processen
  • Realistiske forventninger til jobbet
  • Ærlig feedback
  • Tydelig tidsplan
  • Professionel håndtering af kandidater
  • Åbenhed og nysgerrighed i samtaler
  • Respekt for både virksomhed og kandidat

Vi har blandt andet hjulpet

En dårlig rekrutteringsproces koster dyrt

Når en virksomhed laver en fejlansættelse påvirker det langt mere end økonomien. Det har også betydning for samarbejde, trivsel, produktivitet og kultur. 

Mange virksomheder undervurderer konsekvenserne af en forhastet og ugennemtænkt rekrutteringsproces. Når presset stiger internt, opstår fristelsen til at handle hurtigt. Men hurtige løsninger bliver sjældent de bedste løsninger.

En professionel og gennemtænkte rekrutteringsproces kræver tid, struktur og ærlige dialoger. Det kræver også modet til at udfordre både kandidaten og virksomheden undervejs.

Den gode kandidatoplevelse styrker virksomhedens brand.

Når man rekrutterer, handler det ikke kun om at besætte en stilling. Det er også en proces, der påvirker også virksomhedens omdømme.

Kandidater taler sammen. De deler oplevelser på LinkedIn, i netværk og blandt kolleger. En dårlig oplevelse spreder sig hurtigt. Det samme gør en god oplevelse.

En professionel rekrutteringsproces sender omvendt et vigtigt signal om virksomhedens kultur og værdier. Kandidater vurderer ikke kun jobbet. De vurderer også måden, de bliver behandlet på.

Struktur skaber tryghed i rekrutteringsprocessen.

En tryg og effektiv rekrutteringsproces bygger på struktur.

Det betyder ikke, at processen skal være uforanderligt eller upersonlig. Tværtimod. Struktur frigiver plads og overskud til de gode samtaler og de rigtige vurderinger.

Via en struktureret rekrutteringsproces hos erwin andersen a/s sikrer vi blandt andet:

  • At alle kandidater vurderes ud fra samme kriterier
  • At virksomheden træffer mere objektive beslutninger
  • At forventninger bliver afstemt tidligt
  • At processen holder momentum
  • At risikoen for bias reduceres

Tillid opstår gennem ærlige dialoger

Mange virksomheder tror, at de skal “sælge” jobbet under en rekrutteringsproces. Men de bedste ansættelser opstår sjældent gennem glansbilleder. Vi ved, at kandidater ønsker ærlighed. De vil vide, hvad der fungerer godt i virksomheden, men også hvilke udfordringer der findes.

En troværdig rekrutteringsproces tør stille de svære spørgsmål og åbne op for de svære men nødvendige snakke. Hos erwin andersen a/s tør vi tale åbent om forventninger, kultur, ledelsesstil og samarbejde.

Rekrutteringsprocessen stopper ikke ved kontrakten

Mange ser ansættelsen som målstregen. Men i virkeligheden er det først her, arbejdet begynder.

En god onboarding er en naturlig forlængelse af en professionel rekrutteringsproces. Kandidaten skal fortsat opleve tryghed, tydelighed og opbakning.

Tryghed giver bedre beslutninger

For os hos erwin andersen a/s handler den bedste rekrutteringsproces ikke om at presse mennesker gennem et system, men om at skabe det bedst mulige grundlag for gode beslutninger for både virksomhed og kandidat.

Når kandidater føler sig trygge, bliver dialogen mere ærlig. Når virksomheder arbejder struktureret og professionelt, bliver beslutningerne mere præcise.

Hos erwin andersen a/s tror vi på, at mennesker træffer bedre beslutninger i trygge rammer. Derfor arbejder vi med en rekrutteringsproces, hvor faglighed, ærlighed og menneskelig indsigt går hånd i hånd.

Ofte stillede spørgsmål om tryghed i rekrutteringsprocessen

Hvad er en rekrutteringsproces?

En rekrutteringsproces er det samlede forløb fra behovsafdækning og jobopslag til udvælgelse, ansættelse og onboarding af en ny medarbejder.

Hvor lang tid tager en rekrutteringsproces?

En rekrutteringsproces afhænger af stillingstype, branche og kandidatmarked. Det kan derfor være svært at sætte et faktisk tidsestimat på processen.

Hvordan undgår man fejlansættelser?

En grundig og struktureret rekrutteringsproces reducerer risikoen for fejlansættelser. Det kræver fokus på både faglige kompetencer, personlighed, motivation og kulturmatch.

Seneste stillinger

Belysningsspecialist

Lysberegning, projektering og teknisk rådgivning To veje ind i jobbet Vi søger både den erfarne specialist og dig, der har ambitionen om at blive det. Måske kommer du med flere års erfaring inden for belysning, projektering, lysberegninger eller teknisk rådgivning. I så fald får du mulighed for hurtigt at tage

Læs mere

Area Sales Manager Nordic

Relationssalg – Markedsledende – Tekniske løsninger Denne stilling er for dig, som altid udfordrer status quo og er drevet af at skabe resultater og relationer. Du kommer til at arbejde med relationssalg til en bred vifte af eksisterende og nye kunder. Så hvis du interesserer dig for både at flytte

Læs mere

International kursuskoordinator

Koordinering – Planlægning – Kommunikation – Træning til vindmøllebranchen, worldwide Vi leder efter en medarbejder, der har det ekstra, som gør en forskel! Du skal trives med at tage ansvar og sikre, at tingene lykkes. Du er selvstændig og har en stærk evne til at få tingene gjort på en

Læs mere